Annonce:
Annonce:

Chok for Arsenal: Fly brød i brand

Arsenals kvindefodboldhold var søndag ude for en chokerende oplevelse, da deres fly brød i brand, få sekunder før det skulle lette

Arsenals kvinder kunne juble over 2-2 udligningen, men måtte overnatte en ekstra nat i Wolfsburg på grund af den chokerende episode i lufthavnen. Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Arsenals kvinder kunne juble over 2-2 udligningen, men måtte overnatte en ekstra nat i Wolfsburg på grund af den chokerende episode i lufthavnen. Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

2-2 i Wolfsburg og dermed et udmærket udgangspunkt for returopgøret på hjemmebane.

Det var, hvad Arsenals kvindefodboldhold søndag aften skulle flyve hjem til London med efter den første af to Champions League-semifinaler mod Wolfsburg.

Men holdet kom aldrig hjem søndag.

På landingsbanen brød den ene af flyets motorer pludselig i brand, da flyet var i færd med at lette. Det skriver tyske Bild.

Øjenvidner melder om et højt brag. Angiveligt blev motoren ramt af en eller flere fugle, og det forårsagede flammerne.

Piloten reagerede prompte, afbrød starten og var i stand til at parkere flyet og evakuere det chokerede Arsenal-hold.

Efterfølgende ankom lufthavnens brandvæsen hurtigt til stedet, og ingen kom til skade under episoden.

Arsenal-holdet blev indlogeret på et nærliggende hotel for endnu en nat og fløj i stedet tilbage til den britiske hovedstad mandag.

Returopgøret i Champions League-semifinalen finder sted mandag 1. maj.

I den anden semifinale vandt Barcelona det første opgør med 1-0 over Chelsea. Her vendte danske Pernille Harder tilbage efter en langvarig skade, der havde holdt hende ude siden november sidste år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: