Christian Eriksen til eksamen i Barcelona

Både Christian Eriksen og Tottenham har alt at vinde på Camp Nou

Christian Eriksen og Tottenham er på en enorm opgave i Barcelona. Foto: AFP
Christian Eriksen og Tottenham er på en enorm opgave i Barcelona. Foto: AFP

Det var noget af en livline, som Christian Eriksen gav sig selv og holdkammeraterne, da han for to uger siden sparkede Tottenham til en spinkel 1-0-sejr over Inter på London-klubbens ’falske’ hjemmebane, Wembley.

For hvis ikke den indskiftede danske stjerne havde sørget for, at Spurs nu er indbyrdes bedre end italienerne i gruppe B, så havde aftenens kamp mod mægtige FC Barcelona på Camp Nou været reduceret til en træningskamp.

Se også: Pragtmål af Eriksen: Tottenham lever i CL

I stedet er både Eriksen og Spurs til noget af en eksamen mod Messi og co., som allerede har sikret sig førstepladsen.

Lykkes det at matche det resultat, som Inter henter i hjemmekampen mod PSV Eindhoven, er Tottenham videre fra gruppespillet for tredje gang.

Men for den danske stjerne kan der stå endnu mere på spil end en plads i ottendedelsfinalen.

Som bekendt nærmer Eriksen sig det sidste år af sin kontrakt i England, og derfor tyder meget på, at han kan blive solgt til sommer.

Her vil hans markedsværdi på 7-800 mio. kroner være reduceret til højst det halve, og det vil ifølge flere agenter, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, gøre ham langt mere attraktiv for Europas største klubber.

Det selskab tilhører FC Barcelona som bekendt, og det er ikke nogen hemmelighed, at Camp Nou står højst på fynboens ønskeliste over fremtidige arbejdspladser.

- Jeg har jo været der på et tidspunkt. Og det gik ikke særlig godt. Barcelona er en fantastisk klub, og jeg tror ikke der er mange, der siger nej til Barcelona, sagde han til Ekstra Bladet, og der er næppe tvivl om, at svarer bliver ja, hvis catalonierne omsider melder sig med konkret interesse.

En interesse, som Christian Eriksen kan hjælpe solidt på vej, hvis det lykkes at leverede det nødvendige resultat.

Men selv om Barcelona er sikre på førstepladsen og må undvære navne som Luis Suarez og Samuel Umtiti, mens de formentlig sparer Lionel Messi, er det noget af et mirakel, som skal leveres.

FC Barcelona har ikke tabt i de seneste 28 hjemmekampe i Champions League, og har på eget græs kun tabt to gange mod engelske hold i 33 forsøg.

Tilmed er Spurs tvunget til at stille op med unge Kyle Walker-Peters på højreback, men det får ikke manager Mauricio Pochettino til at ryste på hånden.

- Vi skal vinde, hvis vi skal fortjene at gå videre. Vi er klar til at levere vores bedste. Sådan er vi nødt til at tænke, hvis vi skal præstere noget stort, siger argentineren, der helt sikkert håber på en stor kamp fra Christian Eriksen, selvom det kan ende med at koste ham sin danske stjerne.  

Se også: Eriksen på bænken - men Tottenham sejrede sikkert

Se også: Eriksen hyldes: Blandt de største på fornem liste

Se også: Eriksen kickstartede Spurs-sejr

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere