City-anfører før Barça-brag: Sværere i Stoke

Manchester City har genfundet formen på det rigtige tidspunkt forud for revanche-dysten imod FC Barcelona, der sendte englænderne ud af Champions League i forrige sæson

Vincent Kompany og Manchester City står for andet år i træk over for FC Barcelona i 1/8-finalen i Champions League. (Foto: AP)
Vincent Kompany og Manchester City står for andet år i træk over for FC Barcelona i 1/8-finalen i Champions League. (Foto: AP)

I Manchester City føler de sig overbevist om, at sidste års Champions League-nederlag til FC Barcelona kan revancheres tirsdag aften, og anfører Vincent Kompany er ingenlunde skræmt af den spanske modstander.

Det til trods for at gæsternes forreste trio med Neymar, Luis Suarez og Lionel Messi efterhånden har fundet formlen på et succesfuldt samarbejde og tilsammen står noteret for 48 mål i den hjemlige liga.

- Vi frygter dem ikke. Du kan ikke være bange for nogen angribere, når du spiller på dette niveau. Vi ønsker at konkurrere imod dem, og der er intet nyt at bekymre sig om. Det handler om, at hele holdet skal præstere på højt niveau, siger Kompany ifølge Daily Mail.

Se også: Sænkede Barcelona - nu sælger han kondomer

Den udlægning er svær at indvende noget imod, og her spiller belgieren qua sin status som anfører en afgørende rolle. Kompany ventes også selv at få sit at se til, da FC Barcelona-offensiven har ry for at kunne eksplodere og eksekvere i løbet af et splitsekund, og faren lurer konstant.

- Som jeg ser det, går deres taktik ikke ud på at straffe modstanderen under hele kampen. Du kan have sværere opgør, når du tager til Stoke. Men faktum er, at de (FC Barcelona, red.) kan forandre kampbilledet på et splitsekund. De har flere spillere end nogen andre i verden, som kan afgøre dysten med et moment af magi, siger Kompany.

Se også: En vital underskrift: Derfor er Dortmund-krisen forbi

Belgieren kan dog glæde sig over, at magien udeblev, da FC Barcelona lørdag skuffede fælt i generalprøven til aftenens kamp. Hjemme på Camp Nou led man et 1-0 nederlag til Malaga, alt imens Manchester City samme dag gjorde kort proces imod Newcastle og vandt 5-0.

Forud for den kamp var Stoke blevet besejret 4-1, og dermed ser den lyseblå garde ud til at have fundet formen på det helt rigtige tidspunkt, inden hævntogtet skal stå sin prøve.

Se den mest omtalte situation sidste års duel mellem de to mandskaber her:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere