Sandsynligheden for at Manchester City når Champions League-finalen steg betragteligt, da Real Madrid en time før kampstart tirsdag aften bekræftede, at Cristiano Ronaldo ikke er med.
Portugiseren er blevet testet umiddelbart før kampstart, og lægestaben har fundet, at han ikke er kommet sig tilstrækkeligt over den muskelskade, han har døjet med i det ene baglår den seneste uge.
Det giver plads til 24-årige Lucas Vázquez i angrebet, der tæller Karim Benzema og Gareth Bale. Franske Benzema har også været tvivlsom, men cheftræner Zinedine Zidane udtrykte mandag, at han var overbevist om, at Benzema kunne spille.
Real Madrid stiller således til start: Keylor Navas - Dani Carvajal, Pepe, Sergio Ramos, Marcelo - Luka Modric, Casemiro, Toni Kroos - Gareth Bale, Karim Benzema, Lucas Vázquez.
Manchester City stiller nogenlunde som forventet:
Joe Hart - Bacary Sagna, Vincent Kompany, Nicolás Otamendi, Gaël Clichy - Fernando, Fernandinho - Jesús Navas, David Silva, Kevin De Bruyne - Sergio Agüero.
TV: De to mandskaber mødtes sidst på Santiago Bernabéu i gruppespillet i 2012. Dengang endte det med en 3-2-sejr til Real Madrid i en rigtig fodbold-fest, og her kan du gense målene:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.