Corona kan koste PSG-stjerne storkamp

Marco Verratti er for anden gang konstateret smittet med coronavirus og kan misse vigtige kampe

Marco Verratti var senest del af det italienske landshold i tre VM-kvalifikationskampe i den forgangne uge. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Marco Verratti var senest del af det italienske landshold i tre VM-kvalifikationskampe i den forgangne uge. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Champions League

Midtbanespilleren Marco Verratti går efter alt at dømme glip af Paris Saint-Germains første kvartfinalekamp mod Bayern München i Champions League i den kommende uge.

Italieneren er konstateret smittet med coronavirus, oplyser Paris Saint-Germian på Twitter. Det er anden gang, Verratti er smittet. Han gik også glip af to ligakampe tidligere på året som følge af virus i kroppen.

Verratti var senest en del af det italienske landshold, der spillede tre VM-kvalifikationskampe mod Nordirland, Bulgarien og Litauen.

Men efter at han er vendt tilbage til hverdagen i den franske hovedstad, er han altså blevet testet positiv.

- Han isolerer sig og er underlagt den tilhørende helbredsprotokol, lyder det fra PSG.

Han er ikke den eneste italienske landsholdsspiller, der er konstateret smittet, efter at han er vendt tilbage fra landsholdstjeneste. Det samme er Leonardo Bonucci i Juventus. Han blev sat i isolation torsdag.

I første omgang misser Marco Verratti lørdagens topbrag i den franske liga. Her skal førende PSG op imod nummer to, Lille. Kun målscoren skiller de to hold i den tætte topstrid.

Onsdag venter Bayern München i en gentagelse af sidste sæsons Champions League-finale. Denne gang tørner de to klubber sammen i kvartfinalen. Første kamp spilles i München.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind