Debutant og danskere kæmper sig i Champions League

Den hollandske storklub Ajax er med en samlet 3-1-sejr over Dynamo Kiev klar til gruppespillet i Champions League. Young Boys er med for første gang i det fine selskab

De gule Young Boys er klar til Champions League. Foto: AP
De gule Young Boys er klar til Champions League. Foto: AP

Der var en værdifuld plads i gruppespillet i Champions League på spil, da Ajax Amsterdam tirsdag mødte Dynamo Kiev på udebane i returopgøret mellem de to hold.

Her blev det til en nulløsning, og Ajax, der har Rasmus Nissen, Lasse Schöne og Kasper Dolberg på holdkortet, trak dermed det længste strå efter en 3-1-sejr på hjemmebane.

Kun én af de tre Ajax-danskere - Lasse Schöne - var på banen tirsdag i en kamp, hvor hollænderne fra start til slut sad på det meste af spillet.

Det kunne således sagtens være blevet til endnu en Ajax-sejr, hvis især holdets spidsangriber Klaas-Jan Huntelaar havde fået snøret støvlerne ordentligt før kampen.

35-årige Huntelaar havde flere store muligheder for at bringe den hollandske hovedstadsklub foran, men manglede hver gang den sidste skarphed.

Det gjorde også holdkammeraten Dusan Tadic, da han sendte et straffespark på stolpen i første halvleg.

Det er første gang siden 2014/15-sæsonen, at Ajax kvalificerer sig til Champions League-gruppespillet.

Tirsdag kunne schweiziske Young Boys også booke en plads i Champions League-gruppespillet med en samlet 3-2-sejr over kroatiske Dinamo Zagreb. De får dermed debut i turneringen.

Græske AEK er også klar til gruppespillet i den prestigiøse klubturnering med en samlet 3-2-sejr over ungarske Vidi FC.

Se også: Efter stjerne-bud: Brøndby gør tykt grin med FC Midtjylland

Se også: United ydmyget igen: Hvem kan afløse Mourinho?

Se også: 825 millioner kroner for Eriksen? Nu giver storklub officielt svar

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere