Delaney erkender fiaskoen: Vi solgte os selv for billigt

Thomas Delaney ser ikke optimistisk på muligheden for avancement efter 0-3-nederlag ude mod Tottenham

Delaney i 'nærkamp' med Moussa Sissoko. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Delaney i 'nærkamp' med Moussa Sissoko. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Borussia Dortmunds Thomas Delaney var slukøret, da han skulle evaluere onsdagens Champions League-kamp ude mod Tottenham.

Den danske landsholdsspiller var med til at tabe 0-3 ude til Tottenham i den første af to ottendedelsfinaler.

- Vi tabte det hele på gulvet. Det var et godt hold, vi mødte.

- Vi fejlede i at holde opgøret i live. De viste deres topniveau, og vi ramte ikke det niveau, vi ønskede, siger Delaney til TV3+.

Bagud 0-1 var det hele til at leve med for Dortmund, men at tabe med tre mål uden at score gjorde ondt.

- Vi skabte måske de chancer, som vi kunne have forventet, og et 0-1-nederlag kunne endda være et brugbart resultat for os, men nu bliver det meget svært.

- Det bliver anderledes hjemme. Vi solgte os selv for billigt i udekampen, men jeg kaster ikke håndklædet i ringen endnu. Men lad os være ærlige. Det bliver ikke nemt, siger Delaney.

'Uheldigvis var det en gave'
Dortmund-træner Lucien Favre var især utilfreds med anden halvleg, hvor tyskerne ikke stod stærkt nok i defensiven og indkasserede alle tre mål.

- Vi spillede godt i første halvleg, og de skabte ikke mange chancer. Vi forsvarede os godt og angreb udmærket.

- Vi tabte bolden, hvilket var det, Tottenham ønskede. De lavede en tværpasning med det samme. Og så var der mål til 1-0. Uheldigvis var det en gave, siger træneren.

Han erkender, at Dortmund slås med nogle problemer for tiden, da det i lørdagens bundesligakamp lykkedes at smide en 3-0-føring over styr og blot spille 3-3 hjemme mod Hoffenheim.

- Der er perioder af en sæson, hvor tingene ikke kører helt optimalt. Det er, hvad det er. Vi er nødt til at analysere og arbejde hårdt for at undgå og rette disse fejl, siger Favre.

Dortmund-kantspilleren Jadon Sancho giver dog ikke helt op endnu.

- Jeg har ikke ord for dette. De fortjente at vinde. Vi mistede fokus. Son (Heung-min) er en god spiller, men forhåbentlig kan vi håndtere ham bedre i returkampen. Vi er stadig med i det her, og vi skal tro på det, siger Sancho.

Kan klare sig uden Kane og Alli
I den anden lejr var Christian Eriksen stolt over, hvordan Tottenham har klaret sig uden stjernerne Harry Kane og Dele Alli i de seneste uger.

Mod Dortmund var det Son Heung-min, Jan Vertonghen og Fernando Llorente, der scorede i 3-0-sejren.

I Premier League har Tottenham vundet de seneste fire kampe i træk. Det er sket i perioden, hvor Kane og Alli har været ude med skader.

- Kane og Alli er to spillere, der plejer at spille, men andre spillere har formået at tage over. Det har gjort, at vi kan spille på endnu flere strenge. Og vi ved, vi kan vinde fodboldkampene, siger Eriksen til TV3+.

Danskeren roser især holdkammeraten Son Heung-min, som har taget et stort læs i offensiven på det seneste.

- Son er en klasse fyr, der virkelig arbejder, som jeg ved ikke hvad. Han er altid fuld af energi, og det er kanon at spille sammen med ham, siger Eriksen.

Foto: Splash Sport og Spil Agent-konen spiller hasard med hans karriere

OB bør - ligesom Brøndby - spiller sig i Top 6, mener eksperterne. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Kommer de ikke med i slutspillet, så er det en skuffelse'

Nicolai Poulsen er opfostret i Randers FC en klub, der ikke kan udstå AGF. Nu tager han turen til De Hvide. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Det forbudte skifte - derfor er ny AGF'er kontroversiel

1 af 2 
2 af 2 Delaney i 'nærkamp' med Moussa Sissoko. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere