Delaneys dommedagshug imponerer verden over

Det fantastiske langskud fik ikke blot tilskuere, holdkammerater og træner Ståle Solbakken til at måbe, da han fik netmaskerne til at blafre. I dag har flere store medier og tidligere spillere også tilkendegivet deres respekt for kongekassen

I gårsdagens store triumf over Club Brugge gav FCK's manager Ståle Solbakken i pausen holdets anfører Thomas Delaney en ordentlig røffel for at have braget bolden tyve meter over mål på et tvivlsomt langskuds-forsøg i første halvleg.

Men heldigvis tog københavner-kaptajnen ikke så meget på vej, at han ikke følte for at give det endnu et helhjertet forsøg fra distancen i midten af anden halvleg.

Og gudskelov for det, for magen til et dommedags-drømmehug skal man lede længe efter i tv-arkiverne fra Europas aller fineste turnering Champions League.

FCK-kaptajnen kunne da heller ikke lade være med at hævde sig lidt efter sin fremragende scoring fra godt og vel en 25 meters afstand:

- Jeg gav lidt svar på tiltale til Ståle. Da jeg ramte bolden, tænkte jeg, det var et godt spark. Men jeg blev i tvivl om den ville ramme stolpen for at gå ind eller ryge forbi. Men når det er sagt, kommer jeg aldrig til at score sådan et mål igen, påpegede FCK-kaptajnen om sin lykketræffer, der tilmed var det første mål i den hæderkronede turnering.

(Se alle målene her fra 4-0 sejren over Club Brugge i går)

Om det flotte mål i fremtiden vil lade sig gentage eller ej, så er originalen uomtvisteligt et af de stærkeste kandidater til titlen som turneringens bedste kasse.

Sådan lyder meldingen i hvert fald fra det store, udenlandske medie Fox Sports, som også bemærkede den brandvarme FCK-anførers drømmemål:

Delaneyhug

- Det var et skud så indhyldet i 'lækkerhed', at det skulle efterfølges at en dosis insulin, skriver det amerikanske medie Fox Sports.

DrømmehugDelaney

Den nuværende TV-vært og tidligere angriber på det engelske landshold Gary Lineker var også ude med et par rosende ord til Delaney på sin Twitter-profil.

- Du vil kunne lide dette mål af Københavns Thomas Delaney. En absolut perle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

57423898.jpg 

Og her et udpluk af andre fine reaktioner på Thomas Delaneys drøn:

Eurosport DelaneyDrømmehug

En anden TV-vært og tidligere top-angriber har ligeså pæne ord at sige om FCK's midtbanemand:

Drømmehug Jan Aage Fjortoft

- Godt arbejde, Weder Bremen. Thomas Delaney ankommer til januar. Dygtig spiller, og HVILKET mål han scorede i går for FC København.

Og lige netop danskerens fremtidige arbejdsgivere i tyske Werder Bremen har da også lagt mærke til det vidunderlige træf:

Thomasmål

- Stærkt mål, skriver klubben på deres Twitter-profil.

Kåd Kvist: Nu kan Danmark drømme om et storhold

Claudemir: Vi vidste, hvor FCK var gode

Planlægger for fem år: Er det Ståles sidste store FCK-hold?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?