Det så du ikke på tv: Baneløber med hårdt budskab

Producerne klippede væk, men fotograferne fangede den baneløber, der forstyrrede Champions League-semifinalen mellem Barcelona og Liverpool

En baneløber nåede at levere sit budskab, inden han blev overmandet. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
En baneløber nåede at levere sit budskab, inden han blev overmandet. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

Med sine to scoringer løb Lionel Messi med hovedparten af opmærksomheden, da Barcelona onsdag aften slog Liverpool med 3-0 i den første af to Champions League-semifinaler.

Det var dog en mindre boldsikker type, der fik de mere end 98.000 tilskuere til at spærre øjnene op i første halvleg.

I det 18. minut forcerede en gulklædt mand banderne omkring græstæppet på Camp Nou, men de mange tv-seere blev snydt for episoden på grund af UEFA's meget strikse regler omkring baneløbere. Ingen opmærksomhed til dem, er den ufravigelige holdning.

Artiklen fortsætter under billederne..

Foto: Javier Sorano/Ritzau Scanpix
Foto: Javier Sorano/Ritzau Scanpix

Foto: Javier Sorano/Ritzau Scanpix
Foto: Javier Sorano/Ritzau Scanpix

Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix

Og så er det nok også tvivlsomt, om det hjalp på UEFA-folkenes uvilje mod manden, at han havde et ret klart politisk budskab.

'Frihed for alle politiske fanger', stod der på mandens t-shirt. Den slags er man ikke meget for.

Det var da heller ikke tilfældigt, at baneløberen udså sig 18. minut til sin lille happening. Traditionen tro sang Barcelonas fans en sang om Cataloniens selvstændighed efter 17 minutter og 14 sekunder som symbol på byens fald i 1714, og det udnyttede han altså til at løbe på banen.

Budskabet henviser naturligvis til de politikere, der er blevet retsforfulgt og straffet for at forsøge at få Catalonien løsrevet fra resten af Spanien. Det foregik blandt andet via en ikke-godkendt folkeafstemning i 2017.

Den catalonske leder, Carles Puigdemont, måtte dengang flygte til Belgien, hvor han fortsat er bosat. For få dage siden blev han nægtet at stille op ved valget til Europa-Parlamentet, hvilket kan have pustet til aktionslysten hos den pågældende baneløber.

Det lykkedes i sidste ende vagterne at få indfanget manden, der ifølge Marca råbte slagord omhandlende selvstændigheden - eller mangel på samme.

Lionel Messi har en klar besked til Barcelonas fans. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix Champions League - 2. maj. 2019 - kl. 07:56 Messi tordner mod Barça-fans: - Grimt!

Jürgen Klopp var stplt af sine spillere trods det klare nederlag til Barcelona. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix Champions League - 2. maj. 2019 - kl. 06:08 Stolt Klopp trods øretæve: - Vi var uheldige

Kongen af Barcelona. Stjerne for (endnu) en aften. Lionel Messi drev gæk med Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix/ALBERT GEA Champions League - 1. maj. 2019 - kl. 22:58 Kæmpe triumf: Liverpool gennembanket på Camp Nou

Sport og Spil Fra nulbon til landsholdet: Bomberens utrolige karriere

8 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere