Dødbolde redder Manchester City i Lyon

Manchester City var bagud to gange, men fik 2-2 i Lyon og sikrede dermed billet til ottendedelsfinalerne

City sikrede tirsdag aften en billet til ottendedelsfinalerne. Foto: AP.
City sikrede tirsdag aften en billet til ottendedelsfinalerne. Foto: AP.

Manchester City står med de bedste kort på hånden til at slutte som nummer et i Champions Leagues gruppe F.

Tirsdag aften sikrede City endegyldigt avancement til ottendedelsfinalen ved at spille 2-2 ude mod Lyon, og det uafgjorte resultat betyder også, at englænderne med point mod Hoffenheim i sidste spillerunde vinder gruppen.

Lyon kunne have overtaget førstepladsen i gruppen med en sejr, og to gange var franskmændene også foran. I begge tilfælde udlignede Manchester City efter en dødbold.

Den omvendte kamp i England endte overraskende med 2-1-sejr til Lyon, og City-manager Josep Guardiola var indstillet på revanche i Frankrig.

Alle skadesfrie Manchester City-stjerner var sendt i aktion, men i første halvleg lykkedes det ikke at nedbryde Lyons forsvar.

Franskmændene havde også sin andel af skudforsøgene i første halvleg, men måtte gå til pausen med 0-0.

Der blev skruet voldsomt op for underholdningen i anden halvleg.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sergio Agüero fejrer sin foto: AP.
Sergio Agüero fejrer sin foto: AP.

Den talentfulde ivorianer Maxvel Cornet drejede Lyon i front ti minutter inde i anden halvleg. Otte minutter senere var der udlignet, da forsvarsspilleren Aymeric Laporte scorede på hovedstød efter et frisparksindlæg.

Ni minutter før tid troede Maxcel Cornet så, at han havde afgjort kampen, da han alene med Ederson sendte bolden ind under målmanden.

Det var dog ikke nok til en sejr.

To minutter efter fejlede Lyon-opdækningen igen, og så kunne Sergio Agüero heade bolden i mål til 2-2 efter et hjørnespark.

Dermed er Lyon tvunget til at få point mod Shakhtar Donetsk i sidste spillerunde, hvis franskmændene skal videre.

Det står klart, efter at det ukrainske hold til allersidst vandt med 3-2 ude over Hoffenheim.

To minutter inde i tillægstiden scorede Taison sejrsmålet.

Dermed var det forgæves for Hoffenheim, at det tyske hold ellers havde indhentet Shakhtars 2-0-føring.

Otte hold er videre i Champions League

Efter tirsdagens kampe i Champions League har otte hold sikret sig avancement til knockoutfasen.

I parentes er det angivet med en stjerne, hvis holdet er sikker på at vinde sin gruppe. Følgende hold er sikret avancement til forårets ottendedelsfinaler:

* Gruppe A: Ingen.

* Gruppe B: Barcelona.

* Gruppe C: Ingen.

* Gruppe D: Ingen.

* Gruppe E: Bayern München og Ajax.

* Gruppe F: Manchester City.

* Gruppe G: Real Madrid (*) og Roma.

* Gruppe H: Juventus og Manchester United.

Kilde: Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA).

Se også: Medie: FCK hjalp med skattefinte: Staten kan være gået glip af millioner

Se også: Kæmpe ballade inden CL-brag: Kastede molotov-cocktail mod fans

Se også: Mourinho eksploderede i vildt overtidsdrama

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere