Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her
Det var et af de mest dramatiske comebacks i Champions League-historien, da Barcelona i marts 2017 mirakuløst slog Paris Saint-Germain med 6-1 på Nou Camp.
Dermed overvandt catalonerne et nederlag på 4-0 i første opgør og sendte franskmændene ud af turneringens ottendedelsfinale.
Pariserne følte sig efter kampen bortdømt af den tyske dommer Deniz Aytekin og klagede til UEFA over en række graverende og kampafgørende fejl.
Særligt det straffespark, som Luis Suarez fremtvang til Barcelonas femte scoring, er blevet stærkt kritiseret for at være en fejldom.
Nu, her godt tre år senere, er UEFA's disciplinærkomite vendt tilbage med et svar...
Det beretter franske Onze Mondial, som skriver, at UEFA i en rapport siger, at Aytekin 'ikke levede op til sine forpligtigelser som dommer'.
UEFA oplyser ifølge Onze Mondial, at der på baggrund af Deniz Aytekins præstation i kampen mellem FC Barcelona og PSG stadig er mulighed for at 'sanktionere' dommeren. Det vil sige at Aytekin kan fratages store kampe i en periode.
Det er uklart, hvorfor det har taget tre år at behandle PSG's klage.
Sådan smed Bendtner en formue væk
Lundgaards store chance: Smutvejen til F1