Dramatiske billeder efter CL-kamp: Stempler modstander i skridtet

Det gik hedt for sig, da AEK Athen kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet tirsdag aften

Det hører til sjældenhederne, at udskiftede fodboldspillere ender med at blive præsenteret for et rødt kort.

Tirsdag aften blev der dog gjort en undtagelse i forbindelse med det afgørende opgør i Champions League-kvalifikationen mellem græske AEK Athen og ungarske Vidi FC, der også er kendt som Videoton.

Kampen sluttede 1-1 foran små 30.000 tilskuere på det olympiske stadion i Athen, og det sendte det græske hjemmehold i Champions League, efter de vandt første opgør 2-1.

Returopgøret var præget af relativt store udfordringer med disciplinen, og dommeren måtte stange flere gule kort og et enkelt rødt kort ud undervejs i selve kampen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dommer Szymon Marciniak havde en travl aften på det olympiske stadion i Athen - også efter opgøret var slut. Foto: AP
Dommer Szymon Marciniak havde en travl aften på det olympiske stadion i Athen - også efter opgøret var slut. Foto: AP
 

Det var dog først efter slutfløjtet, at dramaet eskalerede.

De to holds spillere kom i karambolage omkring midtercirklen, og det kulminerede, da AEK Athens udskiftede angriber Marko Livaja satte ind velplaceret stempling ind i skridtregionen på Vidis-angriberen Danko Lazovic.

Det kostede naturligt nok et rødt kort fra kampens dommer. Udvisningen fik ikke indflydelse på tirsdagens kamp, der jo var afsluttet, men mon ikke det koster en behørig karantæne for Marko Livaja, der nok må forberede sig på at se til fra tribunen, når AEK Athen skal bide skeer med de helt store i gruppespillet.

Offeret for den noget usympatiske stempling blev i øvrigt selv tildelt en advarsel for sin rolle i balladen. Episoden kan ses i tv-klippet øverst i artiklen.

Der er lodtrækning til Champions Leagues gruppespil torsdag klokken 18:00, og det kan naturligvis følges direkte på ekstrabladet.dk.

Se også: Kontroversiel episode stjal fokus: Nu skal Brøndby forklare sig

Se også: Verdens største bud: Liverpool afviser milliard-beløb

FCM har smidt et vanvittigt lavt bud på Brøndbys Simon Tibbling, men det kan stige til rekordhøjder. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Tibbling kan blive rekorddyr FCM-spiller

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere