Efter endnu en sviner: Sergio Ramos svarer frækt Klopp igen

Et verbalt skuldertræk som fodboldverdenen nok kunne have været foruden er sendt fra Madrid til Liverpool

Sergio Ramos er ikke kendt for at tabe finaler. Fire CL-finaler er vundet, to EM-finaler og en VM-finale det samme med henholdsvis Real Madrid og Spanien. Foto: Francisco Seco/AP
Sergio Ramos er ikke kendt for at tabe finaler. Fire CL-finaler er vundet, to EM-finaler og en VM-finale det samme med henholdsvis Real Madrid og Spanien. Foto: Francisco Seco/AP

Jürgen Klopp har tydeligvis ikke fået bearbejdet alle de følelser, han stod med i og efter Champions League-finalen i maj, som Liverpool tabte til Real Madrid.

Det fik ham forleden til at brokke sig endnu en gang over Sergio Ramos' hårdhændede behandling af Mohamed Salah, der som bekendt blev skadet og måtte udgå.

Dette blev Ramos forelagt tirsdag i optakten til Super Cup-finalen i Tallinn mellem Real og Atlético Madrid onsdag aften.

Og det skuldertræk, Ramos havde til overs for tyskerens kommentarer må betegnes som fuldstændig ligegyldigt, arrogant og måske endda en smule overbærende.

Ramos svarede gerne på spørgsmål vedrørende Liverpools manager, men der hersker ingen tvivl om, at han for længst, for længst er kommet videre. Sandsynligvis et par sekunder efter tacklingen, denne hensynsløse nedrivning af Salah.

- Jeg havde ingen intentioner om at skade spilleren med vilje. Han (Klopp, red.) nærer et ønske om at forklare nederlaget, men det er ikke den første, han har tabt, lød det iskoldt fra spanieren, der omvendt har en nærmest enestående evne til at vinde finaler. Med Real Madrid og Spanien.

- Nogle af os har arbejdet på et meget højt niveau i mange år, jeg er ikke sikker på, han kan sige det samme. Lad Klopp bekymre sig om sine egne spillere, sagde Ramos.

Det var Jürgen Klopps sjette finalenederlag i syv forsøg som cheftræner.

Ramos tilføjede måske endnu mere overbærende i retning mod Klopp:

- Da vi stemte om den bedste manager, stemte jeg på ham, så han kan bare slappe af, sagde spanieren...

Jürgen Klopp kaldte efter finalen Ramos for nådesløs og brutal, mens han forleden konstaterede, at han bestemt ikke er nogen god taber.

- Men i vores forberedelser til til finalen blev vi nødt til at tale om Ramos, fordi han tidligere havde påvirket finaler med sit dive og et rødt kort (til Juan Cuadrado, red.) i finalen mod Juventus.

- Real Madrid fortjente at vinde Champions League. Ingen er uenige i det. Men er det nødvendigt at have den slags situationer med Ramos? Nej, det er det ikke, sagde Klopp.

Se også: Zorniger erkender problemer: Sådan var det ikke i sidste sæson

Se også: Eto'o følger i fodsporene på store legender: Her skal han spille nu

Se også: Liverpool-legende i store problemer: Glemte mikrofonen var tændt

Se også: Sportsøkonom overbevist: Derfor er Ronaldo bedre end Messi

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere