Efter indkøb for tre mia. kr: Van Gaal tvivler på Uniteds styrke

Manchester Uniteds træner Louis van Gaal er ikke sikker på, hvorvidt hans mandskab kan spille med om Champions League-trofæet

Manchester United er tilbage i Champions League, men Louis van Gaal er langt fra sikker på, at hans mandskab er godt nok til at vinde turneringen. (Foto: AP)
Manchester United er tilbage i Champions League, men Louis van Gaal er langt fra sikker på, at hans mandskab er godt nok til at vinde turneringen. (Foto: AP)

Efter over et år som manager for Manchester United og indkøb på den dyre side af tre milliarder kroner er Louis van Gaal i tvivl om, hvor langt talentet i truppen rækker, når det bliver alvor i Champions League.

Hollænderen sikrede efter et års pause oven på den miserable sæson under David Moyes europæisk fodbold til den sejrsvante Manchester-klub, som tirsdag aften tager hul på gruppespillet mod PSV i Eindhoven.

- Tilhængerne vil se et Manchester United-hold, som vil kæmpe for deres chance, svarede van Gaal på spørgsmålet om, hvad United-fans kunne forvente fra deres hold i Europa.

- Vi er nødt til at vise på banen, at vi er i stand til at vinde kampe på det højeste niveau. Det er udfordringen for os nu. Vi er nødt til at vise, at vi er i stand til at spille på det her niveau. Jeg kender ikke svaret, siger hollænderen ifølge Daily Mail.

- Vi må vente og se, for Champions League har højere niveau end Premier Leauge, siger Louis van Gaal, som ikke har de bedste minder fra Philips Stadion.

Se også: TV: Drømme-debut af Uniteds dyre franskmand

Som Ajax Amsterdam og AZ Alkmaar-træner vandt han kun to kampe. Og som Barcelona-træner i efteråret 1997, da van Gaal senest trak PSV Eindhoven, endte hans stjernespækkede katalanske mandskab sidst i puljen,

- For mig er det et svært sted. Jeg vandt ikke meget her. Det er et svært stadion. Da jeg var Barcelona-manager vandt jeg aldrig her, og med Ajax vandt jeg ikke meget.

Anfører Wayne Rooney er blevet hjemme i Manchester for at pleje en skade, og det franske stjernefrø Anthony Martials rolle i kampen ville van Gaal ikke uddybe.

Derimod er stjernekeeperen David de Gea tilbage i varmen efter sin kontraktforlængelse.

Se også: Van Gaal tager ingen chancer: Rooney må blive hjemme

Gense Martials fantastiske debut for United:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

34 kommentarer
Vis kommentarer