Efter Treble-triumf: Barcelona-træner sår tvivl om fremtid

Luis Enrique har i sin første sæson i Barcelona haft kæmpe succes - men træneren vil ikke love, at han bliver i klubben

FC Barcelonas træner Luis Enrique må have det store smil på læben efter lørdagens Champions League-triumf i Berlin.

Enrique har nemlig formået at vinde The Treble i sin første sæson i den catalanske klub - nøjagtigt ligesom Pep Guardiola formåede at gøre det i 2009.

En kæmpe triumf for Luis Enrique - der dog i den grad også oplevede modvind i denne sæson.

Se også: Suarez: Vi har spillerne, der gør forskellen

I december måned flaskede resultaterne sig ikke for Barcelona i ligaen, og pressen begyndte endda at skrive om, at superstjernen Lionel Messi gerne ville have Enrique smidt på porten.

Den tidligere Barcelona-spiller blev dog ikke fyret, selvom rygterne i den grad svirrede - og med den seneste succes viser det sig også, at det var den rette beslutning at beholde ham.

Derfor skulle man tro, at der ikke burde være de store spekulationer om, hvor Luis Enrique skal være i næste sæson.

Men hovedpersonen selv sårede tvivl om sin Barca-fremtid efter den store finale-triumf i Berlin.

Champions League - 6. jun. 2015 - kl. 22:44 Wunderschön: Barcelona på toppen i Berlin

- Sandheden er, at jeg ikke har styr på min fremtid efter denne sæson. Men lige nu føler jeg en glæde efter denne sejr. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at vi ville vinde alle tre titler. Vi har dog altid gået efter at vinde hver kamp, og med de spillere, jeg råder over, er alt muligt, sagde Enrique efter kampen ifølge SPORT Diario.

Luis Enrique har kontrakt med Barcelona indtil sommeren 2016.

Se alle målene i Barcelonas 3-1-triumf mod Juventus her:

Få vurderingen af den storslåede Champions League-finale lige her

Her kan du se, hvordan Barca-fans festede i Berlins gader efter triumfen

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere