Man skulle mene, de har været rigeligt igennem i Dortmund. Særligt når det kommer til bus-dramaer.
For en uge siden skete der tre bombeeksplosioner ved holdets spillerbussen forud for Champions League-kvartfinalen mod Monaco i Tyskland, og det endte med at sende spilleren Marc Bartra på hospitalet og udskyde opgøret til dagen efter.
Blot en uge senere havnede tyskerne i en ny, ubehagelig bus-situation. Inden Champions League-returopgøret mod Monaco i Frankrig blev Dortmunds spiller stoppet og holdt tilbage af fransk politi.
Spillerbussen med spillere og stab ombord blev holdt tilbage i godt 20 minutter. Den præcise arsag er ukendt, men det skyldtes ifølge fransk politi en sikkerhedsvurdering. Det skriver flere medier.
Opholdet betød, at kampen blev forsinket i fem minutter.
Stop skabte uro
Politiets stop af bussen skabte uro blandt Dortmund-folkene, afslører holdets træner Thomas Tuchel.
- Alle blev stille, og det føltes ikke så godt, sagde Tuchel ifølge BBC.
Ifølge Tuchel var bussen programsat til at ankomme til Stade Louis II halvanden time før kickoff. Men den plan blev forpurret af politiet.
- Politiet kørte ikke derfra, der var politifolk overalt rundt om bussen, men gaden var fri. Vi bevægede os ikke en centimeter, sagde Tuchel ifølge det engelske medie.
- Vi blev stående 16-17 minutter og prøvede at finde ud af hvorfor. Svaret vi fik var, at det skyldtes en sikkerhedsvurdering, sagde Tuchel efter kampen.
Akavet stemning
Situationen var naturligvis det sidste Dortmund-spillerne ønskede at opleve blot en uge efter den triste hændelse i Tyskland.
- Jeg havde følelsen af, at vi var fokuserede og fulde af glæde til at spille kampen. Men pludselig var der en akavet stemning iblandt os, sagde Tuchel.
Efter sidste uges angreb på spillerbussen, røg Marc Bartra som bekendt på hospitalet. Her blev han opereret for et brækket håndled. Bartra forventes tilbage på banen igen om tre ugers tid.
Alleredwe onsdag var han at finde på bænken, men iført civilt tøj. Inden kampen havde Bartra fået den særlige ære at levere en 30 sekunders peptalk til sine holdkammerater.
Den virkede - desværre for Dortmund - ikke. Tyskerne tabte samlet kvartfinalen mod Monaco med 6-3.
Dortmund-stjernen blev ramt i bus-angreb: Længste minutter i mit liv
Dortmund-forsvarer opereret efter busangreb: Længere pause venter
Dortmund-spiller hårdt ramt efter busangreb: Jeg kan ikke sove om natten