Eriksen efter 2-2 mod PSV: Skuffende at vi smed det væk

Christian Eriksen ærgrer sig over, at Tottenham ikke udnyttede et stort chanceovertag til at tage alle point

Christian Eriksen og Tottenham smed en solid 2-1 føring mod PSV Eindhoven væk i det 79. minut, og måtte forlade Phillips Stadion med en deler. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Eriksen og Tottenham smed en solid 2-1 føring mod PSV Eindhoven væk i det 79. minut, og måtte forlade Phillips Stadion med en deler. Foto: Ritzau Scanpix

Tottenham-stjernen Christian Eriksen er godt og grundigt skuffet efter 2-2-kampen ude mod PSV Eindhoven i Champions League.

Danskeren sprudlede selv offensivt, men han lavede også en kostbar fejl i forbindelse med målmand Hugo Lloris udvisning, da Tottenham med ti minutter tilbage førte 2-1.

Kort efter udvisningen scorede PSV og fik kæmpet sig til uafgjort. For Christian Eriksen føles resultatet mere som et nederlag.

- Det gør det. Vi skulle have lukket det - mig selv inklusive. Vi havde en masse skud og chancer. Men det er Champions League og fodbold i en nøddeskal, siger danskeren ifølge uefa.com til BT Sports.

PSV bragte sig i front efter en halv time, men Tottenham kæmpede sig tilbage og kom foran med 2-1.

Eriksen var involveret i opspillet til 1-1-målet fem minutter før pausen, og den stærkt spillende dansker lagde også op til Harry Kanes hovedstødsmål til 2-1 i begyndelsen af anden halvleg.

Lucas Moura udlignede til 1-1 i første halvleg. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Lucas Moura udlignede til 1-1 i første halvleg. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
 

En fejlaflevering fra Eriksen ti minutter før tid kom dog til at koste dyrt. Den betød, at PSV's Hirving Lozano fik en friløber, og Tottenham-målmand Hugo Lloris valgte at tage ulovlige midler i brug for at stoppe ham.

Med en mand i overtal øgede PSV presset, og kort efter udlignede Luuk de Jong til 2-2.

- Det er en skuffelse for os, siger Eriksen.

- Vi skabte så meget, men afsluttede det ikke. I Champions League er der ikke mange kampe at spille. Vi smed det væk.

- Vi spillede god fodbold, skabte mange chancer, men hvis man ikke kan lukke det, så vil alle kampe blive svære for os, siger danskeren.

Tottenham får umiddelbart svært ved at kæmpe sig videre fra gruppe B, der toppes af FC Barcelona og Inter med seks point hver. De to hold mødes senere onsdag aften. Tottenham og PSV har blot et enkelt point.

- Vi kæmper til det sidste og må se, hvor højt oppe vi kan ende. Der er fortsat mange point at spille om.

- Vi har brug for noget held, og så skal vi i gang med at vinde nogle kampe, siger Christian Eriksen.

Se også: United dummer sig igen-igen

Real Madrid mødte lørdag Levante i den spanske liga, og heller ikke her formåede de at vinde kampen, hvilke forlængede deres stime uden sejre til fem kampe. Foto: GABRIEL BOUYS Spansk fodbold - 24. okt. 2018 - kl. 15:28 Real Madrid-stjerne efter shitstorm: - Jeg skulle ikke have reageret sådan

Se også: Fifa-præsident sender nye turneringer til afstemning

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere