Eriksen om fiaskobanen Wembley: Vi er mere modne i år

- Vi er endnu ikke der, hvor vi skal vinde turneringen. Men vi har da vores håb og drømme, siger danskeren og afviser, at Wembley som hjemmebane er et problem

Der venter en store opgave for Eriksen, Kane og Dele Alli, men holdet er mere modent i år, mener danskeren. Foto: AP
Der venter en store opgave for Eriksen, Kane og Dele Alli, men holdet er mere modent i år, mener danskeren. Foto: AP

- Vi er i en anden situation nu, og vi er modnet som hold, siger Christian Eriksen til Evening Standard, før Tottenham tager imod Borrusia Dortmund i den første gruppekamp i Champions League onsdag aften på Wembley.

Sidste år blev holdets favntag med den fine turnering alt andet end en succes. En tredjeplads i gruppespillet betød, at den europæiske færd måtte fortsætte i Europa League.

Spurs måtte dengang ikke mindst betale prisen for nederlag i de to første hjemmekampe på Wembley. Men den fiasko har holdet lagt bag sig, mener danskeren.

- Vi ved, hvordan det var sidste år, så vi ved også, hvad vi skal forandre og hvad, vi skal bevare. Jeg tror ikke, der bliver mange forandringer taktisk og fodboldmæssigt.

- Jeg tror, det handler om, hvor vi er mentalt lige nu. Og alle er virkelig motiverede efter at vise verden, at vi er lidt bedre end i sidste sæson, siger Christian Eriksen, der desuden er havnet i gruppe med de regerende mestre fra Real Madrid.

- De er virkelig store modstandere. Der er ikke noget bedre sted at teste sig selv end i Champions League mod dem. Så får vi at se, hvor meget vi har udviklet os som hold.

- Vi har en stor opgave foran os. Champions League handler kun om store kampe, og vi ønsker store modstandere. Jeg tror, der kommer nogle sjove kampe, gætter han.

Tottenham har tabt otte af holdets seneste 12 kampe på Wembley, som er hjemmebane, mens et nyt White Hart Lane er under opbygning.

- Det er anderledes at spille der end på White Hart Lane, men vi vil gerne spille i Champions League på den store scene, og så er der ikke noget bedre sted end Wembley, mener spilfordeleren.

- Atmosfæren og den støtte, vi får fra tribunerne, er utrolig, så vi er altid meget taknemmelige overfor de fans, der møder frem. De udgør en stor forskel under spillet.

Adspurgt, om han ser en chance for, at Tottenham står i finale i Kiev i maj, siger Eriksen:

- Selvfølgelig. Men vi er nødt til at bevise i de første kampe, at vi er et hold, man skal regne med. Vi skal have point og gøre det bedre end i sidste sæson. Vi er endnu ikke der, hvor vi skal vinde turneringen. Men vi har da vores håb og drømme.

Se også: Nu starter Champions League: Store hold vil skuffe fælt

Se også: Dansk stjerne kyst i starten: Jeg føler mig utroligt heldig

Champions League - 12. sep. 2017 - kl. 11:02 'Det eksploderer fuldstændig. Stadion var ved at falde sammen'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen