Eriksens CL-mareridt fortsatte efter dramaet: Grum sviner i tv-interview

Giorgio Chiellini stod klar med stikpiller til Tottenham-lejren efter Juventus' comeback onsdag aften

Giorgio Chiellini og Juventus-holdkammeraterne var på hælene i store dele af onsdagens Champions League-ottendedelsfinale mod Tottenham, men vinderen har som bekendt altid ret, og det lod også til at være ræsonnementet hos Juventus-veteranen efter kampen.

De italienske mestre vandt 2-1 på tre gyldne minutter i anden halvleg, men selvom Juventus i perioder var spillet ned under billardklædet på det engelske nationalstadion, så tvivlede Giorgio Chiellini aldrig på, at italienerne kunne straffe Christian Eriksen og co.

- Vi vidste, at Tottenham var svage i defensiven og mentalt skrøbelige. De mangler altid noget for at komme helt i mål.

- Det er historien om Tottenham. De skaber altid mange chancer til at score, men i sidste ende mangler de altid noget for at køre den helt hjem, lød det fra Chiellini til engelske ITV med henvisning til Tottenhams manglende triumfer de seneste år.

Artiklen fortsætter under tv-klippet..



- Vi fortjente det
Trods den massive overvægt af chancer til englænderne, så mener den 33-årige stopper, at Juventus fortjener kvartfinalepladsen.

- Jeg synes, vi fortjente det over to kampe, men Tottenham skal have kredit. De mangler bare den lille skarphed for at vinde den slags kampe.

- Vi kender de fantastiske spillere, Tottenham har. Harry Kane, Christian Eriksen, Dele Alli og Son - et fremragende hold, men de giver mange chancer væk hver kamp. Og selv i slutningen af første halvleg troede vi på det. Vi aftalte at bevare roen, og så skulle chancerne nok komme, forklarede Giorgio Chiellini til engelske BT Sports.

Chiellini med en af mange tacklinger i det italienske forsvar onsdag aften. Foto: AP
Chiellini med en af mange tacklinger i det italienske forsvar onsdag aften. Foto: AP

Ventede på det rigtige tidspunkt
Italiernernes comeback skete kort tid efter indskiftningen af Kwadwo Asamoah og Stephan Lichtsteiner, og sidstnævnte var arkitekten bag den udlignende scoring. Manager Massimiliano Allegri ville dog ikke tage æren for, at kampen blev vendt på hovedet.

- Drengene og klubben fortjener ros for, hvad de har præsteret de seneste år. Det her var en prestigefuld sejr på et stadion som Wembley. Vi ventede på det rigtige tidspunkt, viste tålmodighed og vandt kampen. Over de to kampe mener jeg, at det er fortjent, vi går videre, sagde han.

Et synspunkt, som ikke deles af Tottenhams manager, Mauricio Pochetinno.

- Det var en smule unfair, for det var hårdt for os, at de scorede de to mål. Indtil da var Tottenham meget bedre, og kampen var under kontrol. Vi dominerede, og over to kampe var vi meget bedre. Men sådan er fodbold, og nu kigger vi fremad og fokuserer på de mange kampe, vi har foran os, sagde argentineren.

Juventus er med sejren med i bowlen 16. marts, når der trækkes lod til kvartfinalerne i Champions League.

Real Madrid, Manchester City og Liverpool er indtil videre de mulige modstandere for sidste års finalister.

Se også: Skuffet Eriksen efter CL-exit: Vi manglede to ting

Se også: Hyldes efter kæmpe bedrift: Nu er han én scoring fra vanvittig rekord

Chr. Nørgaard og Hany Mukhtar i Brøndby-jubel. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil En halv time om Brøndby: Snupper de guldet - og hvordan står de rustet til fremtiden

73 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere