FAKTA: FCM ude af Champions League

Opmuntrende nyheder fra ulveflokken, der har fået Petter Andersson klar

NICOSIA (Ekstra Bladet): Temperaturen er faldet fra smeltende 42 grader i dagens løb, og den er faldet støt hen mod solnedgang på Cypern, hvor FC Midtjylland skal forsøge at gøre det umulige og vende 1-2 fra første opgør til videre avancement.

Og der er opmuntrende nyt fra ulveflokken inden kickoff.

Svenske Petter Andersson udgik for en uge siden i første kamp med en muskelskade i læggen. Den svenske kreatør viste så gode tegn i træningen i aftes, at han er meldt helt klar, og han er derfor med i ulvenes startopstilling.

Det betyder, at cheftræner Jess Thorup har masser af valgmuligheder til opgøret, og han stiller i noget, der kunne minde om den stærkeste opstilling, som FCM kan levere lige nu.

Morten 'Duncan' Rasmussen (tv) og Martin Pusic lægger arm om den enlige plads i mestrenes angreb før skæbnekampen mod Apoel i aften (Foto: René Schütze) FC Midtjylland - 4. aug. 2015 - kl. 15:14 Her er FCM's sikre vej til målet

Det indebærer også, at skarpe Morten 'Duncan' Rasmussen får chancen fra start. Matchvinderen fra OB-kampen i fredags har vist sig at have en yderst positiv indflydelse på FCM's spillestil, og det ser ud til, at Duncan med genvalget er ved at fortrænge Superligaens topscorer fra sidste sæson, Martin Pusic, til bænken.

Ud over det som Morten 'Duncan' tilføjer offensiven, så giver han også ulvene muligheden for at lufte ud rent defensivt ved at banke bolden langt til den hovedstødsstærke angriber, der i større omfang er i stand til at matche monstret Carlao i Apoel-forsvaret.

Sådan stiller de op:

Apoel (4-2-3-1): B. Waterman - Carlao, I. Astiz, Mario Sergio, ?lexandrou - Vinicius, N. Morais - A. Makridis, T. De Vincenti, Leal - M. Piatkowski

FC Midtjylland (4-1-4-1): J. Dahlin - K. Bak, K. Hansen, E. Sviatchenko, J. Lauridsen - T. Sparv - P. Sisto, P. Andersson, J. Poulsen, D. Royer - M. 'Duncan' Rasmussen

1 af 3 
2 af 3 (Arkivfoto: Ernst van Norde)
3 af 3 
100 kommentarer
Vis kommentarer