Annonce:
Annonce:

FC Midtjylland taber 3-1 til Ajax i Champions League

De danske mestre er uden mulighed for videre avancement efter det fjerde nederlag på stribe

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Efter fire kampe er det slut for FC Midtjylland i Champions League oven på Ajax’ 3-1 sejr onsdag aften.

En mareridts-start på anden halvleg i Amsterdam blev skæbnesvanger, da Ajax med to hurtige træffere grundlagde en stensikker og fuldt fortjent 3-1 sejr over de danske mestre.

Ajax-stjernen Dusan Tadic var hjernen bag lynstarten. Først tiltrak han sig al opmærksomheden lige efter pausen og lagde kuglen bagud til stortalentet Ryan Gravenberch, der via overliggeren kunne bringe hollænderne i front fra 22 meter.

En drømmetræffer til at prikke hul på den danske defensiv, der mirakuløst havde holdt stand de første 45 minutter. Men Tadic havde luret svaghederne og holdkammeraterne havde gemt effektiviteten til anden omgang.

 

Annonce:

Og to minutter senere gik det fra ondt til værre, da Tadic atter drev ned mod FC Midtjylland-forsvaret. Backen Noussair Mazraoui efterlod Alexander Scholz på flade fødder og bankede 2-0 målet ind.

Dermed var al håb om et point punkteret for FC Midtjylland, og ulvene skulle være glade for at Ajax slap foden fra gassen, da David Neres midt i halvlegen kunne banke 3-0 målet ind. Derfor blev Awer Mabils sene reducering til 3-1 på straffe aldrig til mere end kosmetik i en kamp, hvor kaptajn Erik Sviatchenko i slutfasen så rødt.

For anden kamp i træk kom covid-19 pandemien til at sætte tonen for mødet med Ajax. Denne gang desværre med ulvene som omdrejningspunkt.

Direktør Claus Steinlein testede positiv i UEFAs test før kampen, men nok så alvorligt for ulvenes muligheder på græsset, så røg formstærke Jens-Lys Cajuste også i fælden.

FC Midtjylland havde op til kampen udtrykt en spirende optimisme oven på den opmuntrende, men utilstrækkelige genrejsning mod Ajax i holdenes første møde.

 

Annonce:

Men det håb blegnede noget allerede inden første fløjt med Cajustes forfald. Svenskeren startede Champions League forfærdeligt, men har været stærk efterfølgende. Og med Evander ligeledes ude med covid-19, så blev 20-årige Nicolas Madsen kastet ud i karrierens største udfordring.

Jesper Hansen var tilbage mellem stængerne for FC Midtjylland, og ham fik FC Midtjylland hurtigt grund til at klappe på skulderen.

Efter et kvarter skruede Ajax for alvor op for kombinationerne, hvor især Paulinho blev udfordret defensivt over for David Neres. Og det var over den kant, at Ajax skabte kampens første store chance og Zakaria Labyad fik inde foran mål helt frit skud, som Jesper Hansen pillede helt fænomenalt.

 

Det, der fulgte, gav minder om åbningskampen mod Atalanta, hvor FC Midtjylland klaskede totalt sammen og krydrede det hele med personlige fejl på det utilgivelige niveau.

Alexander Scholz smed et målspark direkte ud til Ryan Gravenberch som fandt Lassina Traoré, der utilgiveligt missede målet. Og samme Traoré huggede i samme periode på overliggeren.

Annonce:

Ajax sværmede og kun helt vanvittige afbrændere hindrede en stensikker pauseføring. Dusan Tadic boltrede sig centralt og iscenesatte det ene giftige Ajax-angreb efter det andet.

At Awer Mabil lige før pausen brændte en gigantisk hovedstødsmulighed for FC Midtjylland var flatterende for ulvene og desværre ikke et varsel om noget godt var i vente.

Spillede mod legenden: - Var som en afgud

Du var den største

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: