FCK må undvære stjernen i Brugge

Ståle Solbakken vil ikke bruge Federico Santander mod Club Brugge, da angriberen er et stykke fra topformen

Som Ekstra Bladet skrev mandag, må Federico Santander blive hjemme, når FC København onsdag møder Club Brugge i den sidste gruppekamp i Champions League.

Angriberen fra Paraguay har været fiberskadet, men gjorde comeback for FCK i weekendens 1-0 sejr i Superligaen hjemme over Randers FC.

Santander fik dog ikke overbevist FCK-træner Ståle Solbakken om, at angriberen er værd at satse på til onsdagens opgør mod Club Brugge.

- Han er vel på omkring 80 procent af sin max-evne, og der er ingen grund til at gamble, hvis nu skaden springer op, så han er ude i fire-seks uger, siger Solbakken til FCK's hjemmeside.

Tirsdag har nordmanden udtaget en bruttotrup på 21 spillere uden Santander og Danny Amankwaa, der er skadet.

FCK er tvunget til at slå Club Brugge, hvis holdet skal gøre sig forhåbninger om at avancere fra gruppefasen til forårets ottendedelsfinaler.

FC Porto kan dog forpurre det hele for FCK, hvis portugiserne samtidig på hjemmebane slår Leicester.

Solbakken og co. har som minimum sikret sig en plads i Europa Leagues knockoutkampe efter nytår, da FCK er sikker på at slutte som treer i gruppen.

Du kan følge Champions League-kampen live på ekstrabladet.dk onsdag aften klokken 20.45.

Champions League FCK kan møde Club Brugges B-hold

FCK må igen undvære Federico Santander i Champions League. Foto: Lars Poulsen FC København FCK-nedtur: Stjernen ikke klar til Champions League-brag

En smuk symbolik på den gyldne periode, der grundlagde Ajax som danskerklub. Søren Lerby, Henning Jensen og Frank Arnesen lufter sæsonens pokaler i  1979. Polfoto Sport Derfor vælger Ajax danskere: Fra stjernestunder til forræderi og karrierestop

9 kommentarer
Vis kommentarer