FCM holdt Liverpool stangen - ikke sket i to år

Liverpool formåede ikke at ramme målet en eneste gang i 1. halvleg mod FC Midtjylland. Og det sker ikke hver gang på Anfield

Jordan Henderson ærgrer sig undervejs i kampen mod FC Midtjylland. Foto: Peter Byrne/Reuters/Ritzau Scanpix
Jordan Henderson ærgrer sig undervejs i kampen mod FC Midtjylland. Foto: Peter Byrne/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu endte det godt for Liverpool FC tirsdag aften med to mål og tre point i Champions League mod de danske underdogs fra FC Midtjylland.

Men halvvejs i opgøret stod der fortsat 0-0, og hvad var lige så interessant: Hjemmeholdet havde ikke produceret en eneste afslutning indenfor målrammen.

Nu stod FC Midtjylland så også solidt plantet i egne rækker – voldsomt klogere, syntes det, end i den første gruppekamp mod Atalanta for en uge siden.

Og Liverpool var uden sin trekløver oppe foran; Mané, Firmino og Salah.

Men alligevel. Scholz, Sviatchenko og co. fik lukket så fremragende ned, at englænderne ikke havde en eneste chance indenfor Mikkel Andersens stolper og overligger.

Det sker sjældent, fortæller statistiksiden Opta.

Vi skal således 51 hjemmekampe tilbage – eller to år om man vil. Til en kamp i Premier League mod Manchester City, hvor Josep Guardiolas mandskab klarede 0-0 på Anfield. Det var i øvrigt ikke nogen stor oplevelse, fordi begge mandskaber havde en udpræget respekt for hinanden og derfor lagde stor vægt på defensiven.

- Der var sjældent set mange fejl fra begge mandskaber, fokus var på defensiven, og spillet var for langsomt, skrev Ekstra Bladet efter kampen.

Der blev dog rettet op på tingene fra Liverpools side tirsdag aften mod FC Midtjylland. Diogo Jota scorede til 1-0 efter 55 minutter, inden indskiftede Salah øgede til 2-0 på straffespark i overtiden.

To mand helt i top - to dumper

Respekt, men gør det dog færdigt

Barcelona har sagt ja til plads i ny europæisk superliga

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.