Fire år siden: Da Messi ydmygede Real på Bernabéu

Lionel Messi scorede et fantastisk solomål mod Real Madrid tilbage i 2011, da Barcelona slog deres ærkerivaler med 2-0 i det første semifinale-opgør i Champions League

Lionel Messi har efterhånden scoret nogle flotte mål i sin fodboldkarriere.

Og et af de bedste scorede han for fire år siden - helt præcist den 27. april - da Barcelona gæstede Real Madrids legendariske stadion Bernabéu i det første semifinale-opgør i Champions League.

Kampen var generelt præget at hårde og intense dueller, som det ofte er set, når de to hold tørner sammen.

Se også: Den havde vi ikke set komme - Messi med kæmpe tattoo!

Efter en times spil endte det da også med, at Reals forsvarsstjerne Pepe blev smidt tidligt i bad - og portugiseren landsmand og træner Jose Mourinho, blev efterfølgende sendt på tribunen på grund af heftige protester over det røde kort.

Det lukrerede Barcelona - og i særdeleshed Lionel Messi - af.

Først bragte argentineren den catalanske klub foran med et kvarter tilbage af kampen, da han dirigerede et indlæg fra Ibrahim Affelay ind bag målmand Iker Casillas.

Og fire minutter før tid slog Messi sejren fast med et magisk øjeblik.

Se også: Messi runder skarpt hjørne i spansk topkamp

Sergio Busquets overlod bolden til Messi nogle meter inde på Real Madrids banehalvdel, og så begyndte den vævre stjernespiller ellers at drible sig igennem hele Real-forsvaret, før han til sidst overlistede Casillas med sit svage højre ben.

Sublimt af Messi, der ydmygede Real-defensiven på det groveste.

Barcelona spillede sig i finalen med et 1-1-resultat i det andet opgør mod Real Madrid og endte med at vinde hele turneringen, da de tæskede Manchester United med 3-1 i finalen.

Gense Messis flotte mål fra Bernabéu lige her:

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere