Fodbold-revolution: Ny europæisk turnering på vej

Champions League og Europa League ser ud til at få selskab af en tredje turnering fra 2021, og den kan hjælpe danske klubber

Real-stjernerne i jubel-rus: Her løfter de CL-trofæet for 3. gang i træk

Endnu en gang var FC København i den forgangne uge eneste danske hold, der formåede at kvalificere sig til de europæiske turneringer.

Men nu lysner det for fremtiden, for ifølge tyske Bild så har UEFA lidt af en bombe på vej. De planlægger således at indføre en europæisk klubturnering yderligere.

- Fra 2021 skal en tredje Europa Cup indføres under Champions League og Europa League, lyder det ifølge Bild.

Det tyske medie skriver, at UEFAs klubkommision har holdt møde i forbindelse med torsdagens og fredagens lodtrækninger til gruppespillene, og her sluttede det altså med lidt af en nyskabning.

Det er planen, at Champions League fortsætter med 32 hold, mens Europa League skæres ned fra 48 klubber til 32 klubber. Til gengæld kommer der altså en tredje klubturnering, der også får deltagelse af 32 klubber.

Den nye struktur vil betyde, at den sportslige kvalitet øges i Europa League, og dermed bliver det mere attraktivt for tv, sponsorer og tilskuere, mens forøgelsen af hold skulle betyde, at flere hold fra Skandinavien og Østeuropa kan komme med i en europæisk turnering.

Artiklen fortsætter under billederne

Der kan blive større chance for Brøndby-fans for at komme i Europa fra 2021. Foto: Jens Dresling
Der kan blive større chance for Brøndby-fans for at komme i Europa fra 2021. Foto: Jens Dresling

Fra 2021 kan FC Midtjylland og Brøndby få større chance for at komme i Europa-gruppespil, for der er en helt ny turnering på vej. Foto: Lars Poulsen
Fra 2021 kan FC Midtjylland og Brøndby få større chance for at komme i Europa-gruppespil, for der er en helt ny turnering på vej. Foto: Lars Poulsen

FCK sendte Atalanta ud. Foto. Jens Dresling / Polfoto
FCK sendte Atalanta ud. Foto. Jens Dresling / Polfoto
 

Inden jublen bryder løs, så skal det dog med, at UEFA endnu ikke har meldt noget officielt ud om den tredje turnering, og at der tilbage i 2015 også blev snakket om at indføre en tredje europæisk turnering, og dengang var planen, at den skulle indledes i 2018, hvilket som bekendt ikke er sket.

Dengang fortalte chefen for det skotske fodboldforbund Stewart Regan yderligere detaljer om mulighederne.

- Der er en diskussion i gang omkring, om det skal være en separat tredje turnering kun for de mindre lande, der dermed afstår deres plads i Europa League eller Champions League, eller om det skal fungere som sikkerhedsnet, for de klubber der kommer ind i Champions League eller Europa League, men typisk er ude i august, og så falder ned i en tredje turnering, lød det dengang.

UEFAs turneringer kører i cyklusser af tre år, og det er derfor, at den tredje turnering nu efter planen kan sparkes i gang i 2021.

Frem til 1999 var der faktisk en tredje europæisk turnering i form af Europa Cup'en for pokalvindere, men siden dengang har pokalvinderne spillet med i det, der først hed UEFA Cup'en og siden er blevet til Europa League.

Se også: Neymar håner fans med tudefjæs-banner

Ståle Solbakken og Viktor Fischer jubler efter kampen mod Atalanta. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 2. sep. 2018 - kl. 12:51 Se efter FCM og Brøndby: FCK lyser som et neonlys

Ulrik Laursen havde stor succes med FC København med hvem han vandt to danske mesterskaber. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Transferkrig: Disse klubskifter satte sindene i kog i dansk fodbold

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen