Fodboldstjerne forfulgt og røvet: Fik pistol for panden efter CL-triumf

Napoli-angriberen Arkadiusz Milik blev truet med pistol og røvet efter Champions League-kampen mod Liverpool onsdag

Napoli-angriberen Arkadiusz Milik blev røvet på vej hjem fra kamp. Foto: AP
Napoli-angriberen Arkadiusz Milik blev røvet på vej hjem fra kamp. Foto: AP

Det, der skulle have været en festlig hjemkomst, udviklede sig i stedet til et regulært mareridt for den polske fodboldspiller Arkadiusz Milik.

Sammen med sit Napoli-mandskab var han onsdag aften med til at besejre Liverpool 1-0 i Champions League, hvilket var vitalt for italienernes chancer for videre avancement.

Men polakken fik ikke lov til at nyde sejrens søde særligt længe.

På vej hjem fra kampen blev Milik truet med pistol og røvet. Han blev pludselig standset af to motorcykler, der kørte ind foran hans bil og spærrede vejen.

Milik her i aktion for Napoli mod Milan tilbage i april. Foto: AP
Milik her i aktion for Napoli mod Milan tilbage i april. Foto: AP
 

Den ene mand nærmede sig bilen med en pistol, som han satte for panden af Milik og truede ham til at udlevere sit Rolex-ur. Polakken makkede ret, og mændene stak af hurtigt uden, at Milik kom til skade.

Det skriver flere italienske og polske medier onsdag.

Milik har anmeldt røveriet til politiet, men der er endnu ingen informationer om, hvordan angriberen har det psykisk efter den voldsomme oplevelse.

Napoli har i årevis været plaget af røverier og har generelt ikke et ry for at være den sikreste by at opholde sig i som turist.

Napolis sejr over Liverpool blev halet i land i sidste øjeblik på mål af Lorenzo Insigne.

Se også: Se vanviddet her: Dansk superstjerne tæsket til blods efter jubel-scene

Se også: Bokse-legendes død ryster Team Sauerland: - Jeg er uden ord

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere