Annonce:
Annonce:

Før årets største kamp: Det sejler i FCK

ANALYSE: Peter Christiansen har ikke ramt skiven særlig godt på transfermarkedet, selv om han snart har brugt 200 mio. kr. – han har købt tre spydspidser, men ingen af dem kan bruges

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Var der noget Ståle Solbakken havde styr på, da han var FCK-boss, så var det at sammensætte sin trup, så den kunne peake, når der skulle spilles afgørende europæiske kampe i august.

Ståle havde alle de vigtigste spillere på plads, så FCK stod godt rustet til de store udfordringer.

FC København anno 2022 har tilsyneladende også det hele på plads.

Rasmus Falk har været en profil gennem en del år i FCK. Til gengæld har mange af de nye spillere, som Peter Christiansen har købt, slet ikke slået til. Foto: Lars Poulsen.
Rasmus Falk har været en profil gennem en del år i FCK. Til gengæld har mange af de nye spillere, som Peter Christiansen har købt, slet ikke slået til. Foto: Lars Poulsen.

Men den slingrekurs FCK har ramt i Superligaen er den dårligste start i 14 år. Og den form og manglende selvtillid giver lige som ikke forhåbninger om, at de tyrkiske mestre kan besejres over to kampe.

Når man skæver ned over indkøbene, siden Peter Christiansen satte sig i sportsdirektørstolen sidste forår, så er 18 spillere kommet ind.

Annonce:

Til trods for, at sportsdirektøren snart nærmer sig et pengeforbrug på 200 mio. kr., er det fristende at stille spørgsmålet: Hvad er i grunden planen?


Faktisk er det lidt opsigtsvækkende, at de danske mestre går ind til to afgørende kampe om en plads i Champions League-gruppespillet uden en udpræget spidsangriber i startformationen.

Det ligner slet ikke det FCK, der tidligere skabte store europæiske resultater med specielt en stor, stærk Dame N’Doye på holdet.  

Tirsdag kan de skæve over til modstanderen og se Trabzonspor stille med en rigtig angriber - Andreas Cornelius. Det må trods alt gøre lidt ondt.

Anfører Carlos Zeca blev hentet af Ståle Solbakken. Til gengæld har Peter Christiansen hentet Khouma Babacar og Akinkunmi Ammo (t.h). Og det har foreløbig ikke været den store succes. Foto: Lars Poulsen.
Anfører Carlos Zeca blev hentet af Ståle Solbakken. Til gengæld har Peter Christiansen hentet Khouma Babacar og Akinkunmi Ammo (t.h). Og det har foreløbig ikke været den store succes. Foto: Lars Poulsen.

Det er ikke fordi PC ikke har haft gang i pengeforbruget. I januar hentede han tre spydspidser: Nicolai Jørgensen, Khouma Babacar og Mamoudou Karamoko.

Førstnævnte er kasseret og de to andre ser heller ikke ud til at have fremtiden foran sig i Parken. Det er i hvert fald ikke spillere, som oplever den store tillid fra cheftræneren.

De to angribere er simpelthen ikke gode nok.

Annonce:

Luther Singh har ikke haft en heldig tid i FCK. Foto: Lars Poulsen.
Luther Singh har ikke haft en heldig tid i FCK. Foto: Lars Poulsen.

Det samme har været tilfældet med Luther Singh, Paul Mukairu og 32 millioner kroner indkøbet fra Hammarby, Akinkunmi Amoo.

Nu ved jeg godt, at sportsdirektøren har sagt, at flere er dem er tænkt til fremtiden. Men han har også erkendt, han havde forventet at se lidt mere. Og det havde alle vi andre i sandhed også med så stort et pengeforbrug.

Trabzonspor venter over to kampe, hvor vinderen sikrer sig mindst 200 mio. kr. og et Champions League-gruppespil.

Jess Thorup har ikke fået de forventede point. Lige nu ser FCK ikke ud til at være i den bedste sportslige forfatning. Foto: Lars Poulsen.
Jess Thorup har ikke fået de forventede point. Lige nu ser FCK ikke ud til at være i den bedste sportslige forfatning. Foto: Lars Poulsen.

Europa League og 100 mio. kr. er trøstepræmien, men kikser Champions League-gruppespillet, så står ikke kun cheftræneren, men i sandhed også sportsdirektøren tilbage med et stort ansvar for den gyldne mulighed glippede.

Så bør det ikke kun være Jess Thorups position, der er til debat i bestyrelseslokalet. PC har foreløbig haft for mange forbiere i sin jagt på succes. Alene det må være et tema for Parkens bestyrelse.

Læs også:

Dårligt nyt: Wind ude med alvorlig skade

Minister melder ud: Lovforslag på vej

Annonce:

FCK tæt på 200 millioner kroner: Her er vejen til drømmeland

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: