Der passer ikke, når man siger, at tiden læger alle sår.
For Luis Suárez kommer aldrig til at tilgive Patrice Evra. Den 28-årige Barcelona-angriber vil trykke Juventus-forsvareren i hånden i morgen aften inden Champions League-finalen på Det Olympiske Stadion i Berlin, men kun fordi de begge ved, at de skal.
For Luis Suárez hader Patrice Evra. Og Patrice Evra hader Luis Suárez.
Det er snart fire år siden, at Luis Suárez sagde det ord, der skulle blive hele omdrejningspunktet for deres fejde. Negro.
Det skete under en kamp mellem Liverpool og Manchester United 15. oktober 2011.
Evra kom ved et hjørnespark hen til Suárez og spurgte – på spansk – hvorfor Suárez havde sparket ham.
Suárez mente, at franskmanden var hyklerisk, og de to begyndte at skændes på spansk.
Suárez kaldte under diskussion Evra for negro, og kom efter kampen i problemer.
Den daværende Liverpool-angriber nægtede ikke at have sagt det én gang, men sagde, at det var i den spanske betydning, hvor det bruges som øgenavn for folk med mørkt hår eller hud.
Lidt ligesom man kan sige smukke, grimme, tykke eller blonde.
Negro havde ifølge Suárez ingen racistiske konnotationer.
Suarez bideoffer er ude af CL-finalen
Suárez siger, at han dengang ikke kendte den engelske betydning af negro, da han skændtes med Evra. Han fortæller, at har lært af episoden, men stadig havde taget konfrontationen med Evra, men været mere forsigtig med de ord, han brugte.
Negro ville ikke være et af dem.
Sagen blev yderligere kompliceret af, at Suárez ifølge ham selv sagde por qué negro, altså hvorfor sorte.
Da hans forklaring via Liverpools sportsdirektør Damien Comolli nåede dommerens omklædningsrum blev den udlagt som porque negro – fordi du er sort.
Tivoli viser Champions League-finale
Det hele mundede ud i en flere dage lang høring, en 115 sider lang rapport, masser af forsider, en bøde på 410.000 kr. – og en lang karantæne til Suárez.
- Jeg fik otte dages karantæne, og – hvilket er meget værre – blev brandmærket som racist for livet. Jeg bliver stadig ked af og vred over at tænke på, at det er en plet på min karakter, som sandsynligvis bliver siddende for evigt.
- Evra kom ud af det som det uskyldige offer, og jeg kom ud af det med mit ry plettet for altid, stemplet som racist, skriver Suárez i sin bog ’Over stregen’.
Patrice Evra er blevet helliget et helt kapitel i selvbiografien. Kapitlet hedder ’racist’.
Det er tydeligt, at Suárez stadig er vred over sagen. Han føler sig dårligt behandlet, og meget af vreden går imod Evra.
- Hvorfor konfronterede han mig ikke i spillertunnelen efter kampen?, spørger Suárez og undrer sig over, at Evra startede et skænderi på spansk, når hans spanske ordforråd er på tre ord...
- Hvis du ikke taler spansk, så lad være med at beskylde mig for at have fornærmet mig på dette sprog, endsige fornærmet dig hele ti gange, skriver Suárez.
Suárez' absurde plan: Vil udnytte FIFA-skandalen
Barcelona-angriberen er en kontroversiel karakter, og han ved godt, at han flere gange i livet har fejlet.
Han har snydt, bidt, taget med hænder og opført sig dårligt på fodboldbanen. Det erkender han. Men racist?
- Nej, absolut ikke. Man kan kalde mig rapkæftet, bidsk eller filmer. Det er der belæg for. Men at kalde mig racist – det gør virkelig ondt. Det er en alvorlig anklage, skriver Suárez og hævder, at hans samvittighed er ren, og at han derfor aldrig har søgt tilgivelse for episoden på Anfield i 2011:
- Jeg har aldrig bedt Evra om tilgivelse, for jeg følte ikke, at jeg gjorde ham noget forket. Mere end nogen anden har jeg selv lidt overlast af hele denne affære.
- Jeg har aldrig sagt undskyld, fordi jeg har ikke noget at sige undskyld for.
Spansk finalegyser: Barcelona på vej mod The Treble
Der var en chance for forsoning, da Manchester United og Liverpool mødtes i februar 2012 i Manchester.
Suárez var tilbage efter sin karantæne, og de to kamphaner skulle mødes for første gang siden fighten på Anfield.
På Old Trafford gav spillerne fra de to hold som altid hånd til hinanden før kampen. Undtagen Suárez og Evra. Der var intet håndtryk, og på ny blev der stor ballade.
Suárez siger, at han havde tænkt sig at give franskmanden hånden, men Manchester United-anføreren sænkede sin hånd, da turen kom til Suárez.
’Okay, han vil ikke give hånd’, tænkte Suárez og fortsatte.
- Da jeg havde passeret ham startede han sit sensationsprægede show med at gribe min arm og protestere over, at jeg ikke havde givet ham hånden.
- Og så kiggede han hen mod Sir Alex Ferguson for at se, om farmand kiggede med. Hvis det var en fælde, faldt jeg i den, skriver Suárez, der kom i alvorlig modvind efter det manglede håndtryk.
- Men når man tænker på, hvordan han havde svinet mit navn til, var det formodentlig alligevel en fejl af mig, at jeg forsøgte at give ham hånden, ræsonnerer han i sin selvbiografi fra sidste efterår.
Siden har de to trykket hånd i forbindelse med en fodboldkamp, men kun fordi de skulle.
Begge kiggede de væk, og deres blikke mødtes aldrig. Det var, som om de ikke ville anerkende den andens eksistens.
Nej, tiden læger ikke alle sår, så selv om de Luis Suárez og Patrice Evra nok skal gøre det ’rigtige’ og hilse på hinanden før Champions League-finalen i Berlin, er der stadig had i luften.
For begge føler de sig som ofre for den andens opførsel.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.