Forhadt Real-stjerne bekræfter: De ville slå mine børn ihjel

Sergio Ramos har på nærmeste hold oplevet noget af det værste, et menneske kan komme ud for

Sergio Ramos deler vandene i international fodbold. Foto: Andrea Comas/AP
Sergio Ramos deler vandene i international fodbold. Foto: Andrea Comas/AP

Der var mange mennesker verden over, der fandt på grimme ord at tyre efter Sergio Ramos under og efter Champions League-finalen i maj.

Nøj, der var mange.

For Ramos deler vandene for sin ofte kontroversielle og hårdtspillende facon. Antallet af tilhængere, der i forvejen ikke bekender sig til Real Madrid, må kunne tælles på få hænder verden over.

Til gengæld blødte snart sagt alverdens fodboldelskere med Salah, da han grædende forlod finalen i utide.

Det var synd for Salah - og sågar også Liverpool, at de tabte finalen.

Men det lader til, at Ramos har betalt for sine 'synder'.

Lørdag aften var han i England med det spanske landshold, der vandt 2-1 over VM-semifinalisterne i Nations League-opgøret på Wembley.

Og byger af ukvemsord, pifteri og buh-råh tordnede ned over ham, når han havde bolden - eller han nærmede sig den. Som om engelske fans i almindelighed synes at have samlet sig om Liverpool FC, når det drejer sig om den i øvrigt ubehagelige sekvens fra finalen i maj, hvor egyptiske Salah blev flået i græsset.

Ramos er monteret med en usynlig ramme af plexiglas og stål omkring sig, så alskens had og ytringer preller af. Nogle gange ligner han en mand, der maser en hånd igennem det, fanger noget af hadet og trækker det ind, så han kan motiveres af det.

Lørdag virkede han ligeglad.

Ømtåleligt emne
Men efter kampen kom den menneskelige side frem, da han talte med pressen. For nok kan han, professionel som han er, koncentrere sig, når han spiller fodbold. Gennem en lang karriere har han vænnet sig til massernes larm fra tribunen.

Spansk jubel på Wembley. England bliver besejret i Luis Enriques debut som landstræner. Foto: Frank Augstein/AP
Spansk jubel på Wembley. England bliver besejret i Luis Enriques debut som landstræner. Foto: Frank Augstein/AP
 

Men nogle ting kan man ikke vænne sig til.

Som når uidentificerede personer pludselig truer én og ens nærmeste. Som det skete efter finalen i Kiev.

- Jeg ville gerne have fået en anden form for modtagelse, for folk husker kun denne ene aktion i finalen, og ingen husker dødstruslerne, som min familie og mine børn fik, sagde han og bekræftede for første gang offentligt, hvad mediet COPE allerede i begyndelsen af juni kunne fortælle: At han og familien havde modtaget dødstrusler, så de måtte skifte telefonnumre og i øvrigt anmeldte det til politiet.

- Det er et meget ømtåleligt emne, som nogle mennesker måske tager som en vittighed, og derfor pifter de på stadions som det her. Min samvittighed er dog ren. Jeg har allerede forklaret, hvad der skete, og jeg behøver ikke komme med yderligere forklaringer, sagde han.

Sergio Ramos har været ude og understrege, at han nu ikke gik efter at skade Salah med vilje i finalen.

En sælsom scene udspillede sig i slutningen af august, da UEFA kårede sidste sæsons Champions League-all star-hold. Her havde arrangørerne valgt at placere Salah mellem Keylor Navas, Luka Modric og Ramos selv.

Da Ramos var på vej ned til sin plads efter at have været på scenen, forsøgte han et håndtryk med egypteren, men denne stirrede iskoldt forbi Ramos, der hurtigt vendte det til et skulderklap.

Han dannede i øvrigt makkerpar med kollegaen fra Real Madrid Nacho Fernández i midterforsvaret, efter Gerard Piqué har indstillet sin landsholdskarriere.

De kunne se Marcus Rashford score til 1-0 tidligt i kampen. Kort efter udlignede Saúl Ñíguez, inden Rodrigo efter en halv times tid scorede sejrsmålet. Kampen var Luis Enriques første som spansk landstræner.

Se også: Pinlig episode fanget på tv: Liverpool-stjerne nægter at hilse på vinderen

Se også: Messis bror i kæmpe problemer: Idømt fængselsstraf efter ulykke

Se også: Er du vimmer! Atlético sænker Real med dette drømmemål

Se også: Sådan blev United snydt: Brugt i speget spil om penge

Sport og Spil Chris Anker: Jeg glæder mig til at få hår på benene

Bubacarr Sanneh-handlen blev indgået sidste tirsdag. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Holdt rekordtransfer hemmelig i tre døgn

N'Doye har vist sig at være et særdeles lovende indkøb for FCK indtil videre i denne sæson. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Her er Superligaens pletskud og forbiere

Manchester City har rigeligt med dyre stjerner, som Frederik Ingemann vægrer sig mod at tage til sit hold. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix Sport og Spil Så er det nu: Sådan skal du skifte ud på dit managerhold

46 kommentarer
Vis kommentarer