Forsvaret efter mareridt: Ikke hans skyld

Andreas Christensen var på hælene mod Vinicius Junior onsdag aften, men det var ikke danskerens skyld, mente Thomas Tuchel

Vilde Benzema sænker Chelsea med hattrick
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Champions League

45 minutter var nok.

Så hev Thomas Tuchel sin danske forsvarsstjerne, Andreas Christensen, ud af Champions League-opgøret mod Real Madrid onsdag aften.

Gæsterne fra Spanien førte 2-1, og det havde ikke været godt, hvad danskeren og hele Chelsea-defensiven havde præsteret.

Han stod langt fra Vinicius Junior, da denne efter godt ni minutter modtog bolden på kanten af feltet, og danskeren snublede sekundet senere, da brasilianeren sparkede på overliggeren.

12 minutters tid senere kunne Christensen slet ikke følge Vinicius i venstre side, da Real-angriberen fik en dyb aflevering. Den danske markering syntes flere hektar væk, da Vinicius uforstyrret smækkede bolden ind i panden på Benzema, så franskmanden kunne heade Real foran 1-0.

Hånet på nettet
Da Benzema et par minutter senere scorede til 2-0 på et nyt fremragende hovedstød, var markeringen igen forfærdelig. Dog var det nu mest Thiago Silva, der stod fejlplaceret, mens Christensen i rummet bag Benzema dog også syntes at stå dårligt midt mellem franskmanden og Vinicius. Havde brasilianeren fået bolden, havde Christensen ikke haft en chance.

Undervejs i 1. halvleg flød de sociale medier over med kommentarer fra fans, der langede ud efter danskeren. Og selvom det trods alt ikke blev til flere spanske scoringer før pausen, blev danskeren og N'Golo Kanté taget ud i pausen.

Det hjalp.

Men cheftræner Tuchel afviste dog siden, at det var de to udskiftede profilers skyld, at det var gået galt de første 45 minutter.

- Nej, det var en taktisk beslutning. Det er aldrig en eller to spilleres skyld. Det er os alle sammen. Også min.

- Vi ændrede formation, fordi vi ville vende kampen, og jeg tror personligt, at der var tilstrækkeligt med steder, hvor vi kunne ramme dem.

'Vi har ikke ændret noget'
- Men vi var så langt fra vores vanlige niveau i alt, hvad der kan forventes. Taktisk, individuelt, form, og i vores nærkampe, som vi forsøgte i den nye formation (efter pausen, red.). Og så lukkede de kampen efter en kæmpe fejl tre minutter inde i 2. halvleg, kom det tørt fra Tuchel.

Han refererede til Edouard Mendys svage aflevering, som Benzema opfangede og scorede sit tredje mål i opgøret.

Det var anden gang på få dage, defensiven gik i stykker for Tuchel og Chelsea. Lørdag scorede Brentford fire gange.

- Vi har tydeligvis ikke set godt ud siden landskamppausen. Vi har ikke ændret noget, ikke i tilgangen, opstillingerne, systemet, så jeg tror ikke, der er en dybere årsag bag. Men det er alarmerende, fordi det er syv mål i to kampe, sagde Thomas Tuchel.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+