Fra hån til hyldest: Eriksen er tilbage på toppen

Christian Eriksen er efter sin formidable indsats onsdag aften i Champions League tilbage på sit gamle, høje niveau. I hvert fald, hvis man skal tro flere af Europas førende medier

Følg Fodbold
Følg Champions League

Christian Eriksen har ikke fået mange roser i denne sæson. I så fald visnede de hurtigt.

Faktisk skulle han i november lægge ører til, 'at han nærmest intet skabte og ikke viste villighed til andet end at undgå tacklinger'. Sådan lød kritikken fra ESPN efter hjemmekampen i Champions League mod Leverkusen, hvor Tottenham tabte 0-1 og smed muligheden for avancement væk.

Onsdag viste Eriksen dog, at han atter er tilbage på toppen af sit spil. Her var han 'man of the match i Spurs' sidste Champions League-kamp hjemme mod CSKA Moskva. Danskeren var den store spilfordeler og lagde op til en scoring. Den flotte indsats benærkes i alle de store medier, som giver Eriksen fornemme karakterer.

- Uden tvivl banens bedste spiller. Han var arkitekten bag begge Tottenhams mål i første halvleg, og han stod bag et hav af chancer. Fantastisk kreativ i angrebet, dominerende på bolden, og alt hvad han rørte ved blev til guld, skriver goal.com, som samtidig giver Eriksen fire ud af fem i karakter.

'Tilbage på sit højeste'
Det store, amerikanske medie ESPN var ikke mindre begejstret for danskeren end goal.com. Faktisk tværtimod.

- Han er tilbage på sit højeste. Danskeren var arkitekten bag begge Tottenhams mål, og han sørgede for mange andre chancer, imens han også selv var tæt på et par gange. Hans arbejdsmoral var også fantastisk, skriver ESPN og giver Eriksen ni ud af ti i karakter.

Se Eriksens sublime assist til Dele Alli lige her:

Mediet TeamTalk ved, at det ikke har været nemt for Eriksen i denne sæson. Men også her hæfter man sig ved, at det er nye tider for danskeren.

- Han har været meget igennem i denne sæson, men danskeren leverede en opmuntrende indsats på Wembley. Hans dødbringende afleveringer voldt særligt CSKA Moskvas forsvar problemer, skriver TeamTalk og kvitterer med ni ud af ti i karakter.

Også Mirror hylder Eriksen for en fremragende kamp.

- En flot aften. Involveret i alt, hvad der gik godt, inklusive begge scoringer (bortset fra selvmålet, red.), skriver Mirror, der har Eriksen som 'man of the match' og giver danskeren ni ud ti i karakter. 

'Tryllebundne aflveringer'

Det store medie Eurosport bruger ord som 'tryllebinde' og 'kreativ' Eriksens sublime indsats.

- Efter en sløv start på sæsonen, ser danskeren ud til at være tilbage på sit bedste niveau. Kreativ tankegang og sulten efter at skabe kaos i CSKA Moskva-forsvaret. Han producerede en række tryllebundne afleveringer og var uheldig med ikke at få sit navn på måltavlen, skriver Eurosport og giver Eriksen ni ud af ti.

Desværre for Eriksen og co. kom den flotte indsats onsdag aften lidt for sent. I hvert fald, hvis man vurderer det ud fra 'knald eller fald'-kamps synspunkt. For Tottenham er definitivt ude af Champions League og skal derfor ikke spille 1/8-finaler.

Til gengæld blev de nummer tre i gruppen og skal derfor spille Europa League. Lodtrækningen finder sted mandag klokken 12. Tottenham er seedet, og får derfor en lettere vej mod en mulig titel. FCK er desuden også seedet. 

Øverst i artiklen kan du se  alle kasserne fra Tottenhams sejren over CSKA Moskva.

Herunder kan du se Eriksens to flotte kasser fra weekendens kamp mod Swansea:

Ultimativ FCK-hæder: Messi, Özil ... og Zanka

Forstår danskernes vrede: Det var pinligt, Leicester

Spøgefuld FCKer: Vi kan vinde Europa League

Zanka: 'Jeg har aldrig været bedre'

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU