Franske smæk til danske fodboldkvinder

Lyon var som ventet en for stor mundfuld for Fortuna Hjørring i den første af to CL-ottendedelsfinaler

Fortuna Hjørring kunne ikke modstå den franske overmagt. Foto: Henning Bagger
Fortuna Hjørring kunne ikke modstå den franske overmagt. Foto: Henning Bagger

Verdens bedste hold inden for kvindefodbold var onsdag på besøg i Hjørring, da franske Lyon mødte Fortuna Hjørring i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League.

Inden kampen levnede sportschef i den nordjyske klub Peter Enevoldsen ikke sit hold mange chancer, og det endte da også med en overbevisende sejr til det franske hold, der har vundet den europæiske turnering seks gange i dette årti inklusive de fire seneste år.

Lyon vandt 4-0 og ligner dermed et godt bud på at tage kvartfinalebilletten.

Gæsterne kom foran efter lidt over en kvarters spil, da norske Ada Hegerberg - der i december sidste år blev kåret som verdens bedste spiller - scorede til 1-0 på straffespark.

Inden pausen gjorde Eugénie Le Sommer det også til både 2-0 og 3-0 - det sidste med en perle af et langskud.

I anden halvleg var Ada Hegerberg på pletten igen - denne gang i åbent spil - da hun gjorde det til 4-0. Målet var nordmandens 51. i Champions League, hvilket er en tangering af tyske Anja Mittags rekord for flest mål nogensinde i turneringen.

Den historiske scoring blev kampens sidste, og så tog Lyon et stort skridt mod videre avancement.

Knap så dårligt gik det for Brøndby, der også var i aktion i Champions League-ottendedelsfinalen onsdag aften. Vestegnsklubben kom bagud allerede i første minut og endte med at tabe 0-2 efter et selvmål af Katrine Abel efter en times spil.

Danmarks største kvindelige fodboldstjerne Pernille Harder kom på tavlen for Wolfsburg, da det tyske hold ligeledes spillede sin første ottendedelsfinale mod hollandske Twente.

Harder scorede til 4-0 i tyskernes 6-0-sejr.

Med Katrine Veje på bænken vandt Arsenal 5-2 i sin indledende ottendedelsfinale mod Slavia Prag.

Foto: Lluis Gene / Ritzau Scanpix. Champions League - 2. okt. 2019 - kl. 23:02 Suarez-show nedlægger Inter

Se også: Vanvittigt målshow i Liverpool

Mauricio Pochettino er en presset mand efter 2-7-nederlaget til Bayern. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 2. okt. 2019 - kl. 07:50 Historisk ydmygelse: Sagde intet til spillerne

0 kommentarer
Vis kommentarer