Frisparkskongen: Eriksen blev Tottenham-helt mod Juventus

Christian Eriksen sikrede Tottenham et fantastisk udgangspunkt i Champions League mod Juventus

Christian Eriksen var tirsdag aften manden bag et fantastisk resultat for Tottenham i Champions League-opgøret ude mod Juventus.

Med 20 minutter igen satte danskeren nemlig et frispark ind mod legendariske Gianluigi Buffon til slutresultatet 2-2.

Eriksen sparkede fladt i målmandens side, og afslutningen snød den forhenværende italienske landsholdskeeper, der havde taget et skridt modsat.

SE ERIKSENS KASSE I KLIPPET ØVERST

Dermed slap englænderne rigtig godt fra et opgør, som italienerne ellers indledte som lyn og torden.

Dramaet begyndte allerede efter 75 sekunder, da gæsterne stod og snorksov, mens Miralem Pjanic gik til et frispark på englændernes banehalvdel. Bosnieren så sit snit til at chippe Gonzalo Higuain fri i feltet, og argentineren flugtede med største selvfølge føringen ind fra en spids vinkel.

Se Higuain flugte Juve foran efter få sekunder:

Et fantastisk mål, der dog aldrig skulle have været godkendt, idet Juve-angriberen stod i offside.

Men ondt blev til værre for Tottenham bare syv minutter senere, da Federico Bernardeschi klemte sig foran Ben Davies på et ellers ufarligt indlæg. Waliseren gik i panik og begik et klodset og klart straffe, som Gonzalo Higuain satte ind.

Se Higuains straffemål her:

En mareridtsindledning for Christian Eriksen og co. Men netop danskeren var en af de toneangivende gæster, der var med til at vende balancen i kampen. Eriksen leverede flere sublime pasninger og farlige afslutninger.

doc6yuwdnb6aqc1khiv0ct3.jpg
Det var dog som vanligt Harry Kane, der satte gang i Tottenham-målscoringen, da han efter en god halv time modtog en dybdepasning fra Dele Alli. Kane kørte kuglen med uden om Buffon og svigtede ikke.

Harry Kane var igen på pletten for Tottenham:

Værterne var under et tungt pres resten af første halvleg, men i tillægstiden tog en vis herre ved Douglas Costa, der egenhændigt satte sig igennem Tottenhams backkæde blot for at blive væltet i feltet af Serge Aurier. Denne gang tyrede Higuain bolden på tværstangen og missede muligheden for et hattrick.

Hjemmeholdet virkede i anden halvleg tilfreds med at kunne tage 2-1 med til London i returkampen, men det ændrede et dansk frisparksmål altså på.

Dermed står Tottenham med gode kort på hånden på Wembley 7. marts.

SE ERIKSENS MÅL OG DE TRE ANDRE KASSER I KLIPPET ØVERST

Interview med Eriksen lige efter kampen:

Nu kommer konge-kampene: Her er det bedste og værste CL-hold

Grådig storklub straffet efter Champions League-brøler

Zlatan topper listen, som ingen vil toppe

Real Madrid-stjernens dumhed koster dyrt

Fodbold

28 kommentarer
Vis kommentarer