Gav Barça-spillere hård besked

FC Barcelona-træner Xavi havde svært ved at styre vreden, da Barça floppede mod Bayern München og røg ud af Champions League

Xavi har en stor opgave foran sig i FC Barcelona. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix
Xavi har en stor opgave foran sig i FC Barcelona. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix

Xavi er på noget af en opgave i FC Barcelona.

Det nuværende Barça-hold er lysår fra det hold, som den nuværende træner selv var en del af.

Det fik Xavi - og alle andre - senest bekræftet onsdag i München. FC Barcelona tabte 0-3 til Bayern München og røg ud af Champions League.

Ved pausen var storklubben fra Catalonien bagud med 0-2, og ifølge Barcelona-avisen Sport var Xavi oppe i det røde felt i pausen.

Sportsavisen skriver, at Xavi havde svært ved at skjule sin frustration og gik hårdt til sine spillere.

- Nogle af jer forstår ikke, hvad det vil sige at spille for Barça, sagde Xavi ifølge Sports informationer.

Xavis opsang i pausen havde dog ikke den store effekt.

FC Barcelona fik ikke vendt slaget, og stemningen var som til en begravelse, da spillerne luskede væk fra Allianz Arena.


Den tidligere midtbanestrateg vidste godt, at han overtog en klub i store problemer, men havde forventet mere af sine spillere i den afgørende Champions League-kamp.

FC Barcelona havde brug for en sejr for at gå videre, men var ikke i nærheden af at true tyskerne.

For første gang i 21 år lykkedes det dermed ikke klubben at gå videre fra gruppespillet i Champions League.

I stedet skal de som gruppe-treer efter nytår tørne ud i Europa League.

I La Liga ligger FC Barcelona på en syvendeplads og er knap halvvejs inde i sæsonen distanceret med 16 point af førende Real Madrid.

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag