Glad Jacob Bruun efter CL-brag: Det er så simpelt

Jacob Bruun Larsen kom ind i pausen og satte Dortmund på sporet mod en sejr over Monaco med en scoring

Den 20-årige danske fodboldkomet Jacob Bruun Larsen er i gang med et stort gennembrud hos Borussia Dortmund.

Efter scoringer i de seneste to kampe i Bundesligaen lynede kantspilleren onsdag aften i sin debut i Champions League, da han scorede det første mål i tyskernes 3-0-sejr over Monaco.

Bruun Larsen blev sendt på banen fra anden halvlegs start og fem minutter senere bankede han Dortmund i front.

- Jeg er virkelig glad. Det var et stort øjeblik, siger Jacob Bruun Larsen ifølge dpa om scoringen.

- Det var en fed følelse - specielt i den her turnering, konstaterer han til uefa.com.

Den unge dansker var også involveret i tyskernes sidste mål, da han i overtiden spillede bolden på tværs til Marco Reus, der øgede til 3-0.

Den danske U21-landsholdsspiller tillægger sit eget åbningsmål stor betydning.

- Det blev nemmere for os, efter at vi havde fået det første mål, konstaterer han over for uefa.com.

Derfor går det godt
I weekenden satte Jacob Bruun Larsen Dortmund i gang med et comeback i Bundesligaen, da holdet slog Bayer Leverkusen 4-2 på udebane. Danskeren reducerede efter pausen til 1-2.

For en uge siden scorede Bruun Larsen også et enkelt mål, da Dortmund bankede Nürnberg med 7-0 i Bundesligaen.

- Tingene er begyndt at gå godt for mig, fordi jeg har lagt en masse hårdt arbejde i det. Det er så simpelt, siger han til uefa.com.

Før denne sæson havde danskeren blot fået sporadisk spilletid for den tyske storklub, der denne sommer hentede landsmanden Thomas Delaney i Werder Bremen.

Delaney fik de første 65 minutter på banen i onsdagens sejr over Monaco.

Dortmund topper gruppe A med seks point. Atlético Madrid har samme pointantal efter en 3-1-sejr onsdag over Club Brugge, der ligesom Monaco er uden point efter de to første spillerunder.

Se også: Sent mål sikrer Napoli sejr over Liverpool

Se også: Drømmemål i forrygende Barcelona-sejr

Se også: Ren legestue: Neymar slagter miniputter

Se også: Utrolig udvikling: Real-stjerne i frygtelig forfatning

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere