Guardiola advarer mod Atlético Madrid

Bayern München-træneren mener, at Champions League-modstanderen spiller med Diego Simeones mentalitet

Guardiola har stor respekt for Atlético Madrid forud for Bayern Münchens møde med spanierne i Champions League. (Foto: AP)
Guardiola har stor respekt for Atlético Madrid forud for Bayern Münchens møde med spanierne i Champions League. (Foto: AP)

Som spiller og træner gennem mange år i FC Barcelona kender Josep Guardiola alt til Atlético Madrids kvaliteter.

Derfor er Bayern München-træneren heller ikke overbegejstret over udsigten til at møde landsmændene i Champions League-semifinalen.

- Jeg ved, hvor gode Atlético er, siger Josep Guardiola ifølge nyhedsbureauet dpa.

I kvartfinalerne slog Atlético Madrid trænerens tidligere klub FC Barcelona ud med samlet 3-2.

I den spanske liga har hovedstadsklubben, der trænes af argentinske Diego Simeone, kun lukket 16 mål ind i 32 kampe.

- De har haft den samme træner i fem år, og de spiller med hans mentalitet.

- I semifinalerne er alle hold svære at møde. Vi bliver nødt til at være fuldt koncentrerede i 90 minutter og dernæst 90 minutter mere, siger Josep Guardiola.

I den anden semifinale skal Real Madrid møde Manchester City.

Ronaldo sendte nærmest Wolfsburg ud af Champions League på egen hånd med et hattrick. Nu går vejen til finalen over Manchester City. Foto: AP Champions League - 15. apr. 2016 - kl. 12:05 Klassekampe: Her er Champions League-semifinalerne

Se også: TV: Her får Atlético-stjerne albue af Suárez

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere