Her er årets mål: Bedre end Ronaldo og walisisk drømmehug

Brugerne på UEFA.com har bestemt, at Lionel Messis fremragende mål mod Bayern München i semifinalen i Champions League er det bedste fra sidste sæson

Lionel Messi scorer mange mål. Rigtig mange mål.

Og nogle af dem så fantastiske, at man som seer og tilskuer skal knibe sig selv i armen for at forstå, at det virkelig kan lade sig gøre. En af disse fabelagtige scoringer kom i sidste sæson, da Barcelona bankede Bayern München med hele 3-0 i Champions League-semifinalen i det første opgør på Camp Nou.

Se også: Av av! Boateng mobbes efter Messi-ydmygelse

Barcelona-stjernen fik en bold i dybden af en holdkammerat, og herefter satte argentineren den tyske defensiv på plads, da han først driblede forbi stakkels Jerome Boateng, der faldt på bagdelen, og siden hen kunne se Messi snyde verdens bedste målmand, Manuel Neuer, med et elegant lob.

Dét mål er blevet valgt som det bedste fra sidste sæson i UEFA-regi.

Messis mål fik 39 procent af stemmerne, hvor hele 507.478 brugere var med til at præge afstemningen.

Cristiano Ronaldos flotte lob mod Liverpool kom på andenpladsen med 24 procent af stemmerne, mens walisiske Aaron Ramseys missil af et mål mod Galatasaray sneg sig ind op tredjepladsen.

TV: Gense Ronaldos flotte mål mod Liverpool her:

Gense Ramsey mål i artiklen herunder:

Se også: TV: Rock'n'Ramsey: Scorer han årets CL-mål her?

Boateng, der i den grad blev gjort til grin af Messi ved målet, indrømmede også efter kampen, at der ikke var meget at gøre i situationen.

- Det andet mål? Man kan ikke efterlade en forsvarsspiller i en en-mod-en situation med Messi - så går det galt. Alle ville falde til jorden i den situation, når du står over for verdens bedste fodboldspiller, sagde han i forbindelse med opgøret.

Brugerne på UEFA.com har talt - Messi er deres favorit. Men er du enig?

Afgiv din stemme herunder - Messi, Ronaldo eller Ramsey?

9 kommentarer
Vis kommentarer