Her er dommens dag for Zlatan

Den udviste svenske PSG-stjerne finder næste torsdag ud af, hvor mange kampes karantæne udvisning mod Chelsea koster

Zlatan så rødt mod Chelsea og finder torsdag i næste uge ud af, om det koster mere end én karantænedag (Foto: AP)
Zlatan så rødt mod Chelsea og finder torsdag i næste uge ud af, om det koster mere end én karantænedag (Foto: AP)

Alle har en mening om Zlatans udvisning.

Langt de fleste mener, at PSG-stjernens røde kort mod Chelsea var alt for hårdt dømt, men han slipper ikke for straf.

Et direkte rødt kort indebærer altid automatisk én spilledags karantæne, og det kan blive til endnu flere dage i skyggen for den svenske superstjerne.

Det finder han ud af næste torsdag, når UEFA's disciplinærkomite mødes for at afgøre, om Zlatans røde kort er til mere end én karantænedag.

Se også: Zlatan angriber Chelsea: Opførte sig som små unger

Zlatan Ibrahimovic blev udvist i det 32. minut af den dramatiske 1/8-finale mod Chelsea. Svenskeren ramte ikke bolden, men hjemmeholdets Oscar i en nærkamp, og rasende Chelsea-spillere omringede dommer Björn Kuipers, der viste Zlatan ud.

Se Zlatans udvisning mod Chelsea her:

Både Zlatan Ibrahimovic og Chelsea-manager José Mourinho sagde efterfølgende, at den hollandske dommer havde truffet en forkert beslutning, men der kan ikke pilles ved karantænen.

Han vil som minimum være i karantæne i Paris' første kvartfinalekamp i Champions League.

Når UEFA's disciplinærkomite vurderer, om en spiller skal straffes yderligere, vurderer den selve udvisningssituationen, hvordan spilleren reagerede på dommerens beslutning samt spillerens disciplinære historie.

Se også: Chelsea-stjerne svarer Zlatan igen

På de to første punkter har Zlatan ikke det store at frygte, men til gengæld kan det muligvis blive et problem for ham, at det var hans fjerde røde kort i Champions League-sammenhæng.

Ifølge den franske avis Le Parisien har Paris Saint-Germain allerede besluttet sig for at appellere, hvis Zlatan Ibrahimovic om en uge bliver tildelt mere end én karantænedag.

Se Zlatans tre tidligere udvisninger her:

20 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere