Historisk lavt tal: Derfor koster CL-billetter i Parken kassen

- Vi var tilfreds med tilskuertallet, og dem der kom, tror jeg ikke gik skuffede hjem, siger FC Københavns pressechef, Jes Mortensen

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): 25.605 tilskuere!

Et historisk lavt tal for FC København til en kamp i Champions League-gruppespillet.

Faktisk var det laveste tal af de ti kampe, FCK nu har spillet i den fornemste klubturnering på den europæiske fodboldscene.

Blandt FCKs fans på B-tribunen blev der før kampen også signaleret utilfredshed med prisniveauet for billetterne.

Fansene sendte i hvert fald et klart signal før kampen: ’Fyldt stadion frem for øget profit’, stod der på banneret, som kun var fremme i få minutter før den imponerende bedrift på banen, hvor Club Brugge blev klædt af og besejret 4-0.

- Når vi sammenligner med andre lignende store begivenheder i København, så er prisniveauet ikke urimeligt til en Champions League-kamp.

- Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg også, at folk følte de fik meget for pengene i Parken. Champions League er noget ganske særligt. Det er den største turnering, som sjældent kommer til Danmark. Derfor er prisniveauet også derefter, siger pressechef Jes Mortensen.

Han uddyber:

- Med respekt for Club Brugge, tror jeg hovedparten kom i Parken for at se FCK. Og i en turnering som Champions League er det ikke modstanderen, der afgør prisniveauet på billetterne, forklarer Jes Mortensen.

På trods af det laveste tilskuertal i de foreløbige ti gruppespils kampe i Champions League, udtrykker Jes Mortensen tilfredshed med tilskuertallet.

- Der kom, hvad vi forventede mod Club Brugge. Det er vores håb, at der nu bliver udsolgt mod Leicester og Porto.

- Men tilskuertal og stemning hænger ikke altid sammen. Vi oplevede, at der var en rigtig god stemning i Parken mod Brugge, påpeger han.

Spot dig selv: Var du til Champions League-brag i Parken?

Kaptajn Thomas Delaney forklarer, at man som spiller specielt under opvarmningen lægger mærke til, hvor mange tilskuere der er på stadion.

- Jeg kan love dig for, hvis der kun sidder 7000, så kan man mærke det. Men Champions League er noget specielt, hvor stemningen til kampene er helt anderledes.

- Som spiller håber du altid, der bliver udsolgt. Men du lægger ikke mærke til, om der er 25 eller 30.000 tilskuere.

- De 25.000, der var mødt op, skabte i hvert fald en fantastisk stemning i Parken, siger Thomas Delaney.

Til de to sidste hjemmekampe i Champions League kan man købe billetterne samlet. Her er priserne 895 kr. for den billigste og 1195 kr. for den dyreste.

Hvis man køber billetterne enkeltvis til Leicester og Porto-kampene er priserne mellem 565-750 kr. for Leicester-kampen, mens man kan se opgøret mod Porto i niveauet 490-560 kr.

Var du på plads i Parken? Spot dig selv i vores særlige fokus-artikel her
Spot dig selv: Var du til Champions League-brag i Parken?

TV: Målfest! Få alle CL-scoringerne her

Delaneys dommedagshug imponerer verden over

Laveste tilskuertal i gruppespillet

TV:  Her er Thomas Delaneys fantastiske mål til 2-0 mod Brugge. Det blev sat ind fra 30 meter

Belgierne lægger sig fladt ned: Vi fik prygl i Parken

Claudemir: Vi vidste, hvor FCK var gode

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.