Historiske Ansu Fati: Jeg forstod det slet ikke

Barcelona-spilleren Ansu Fati blev den yngste målscorer i Champions League-historien

Ansu Fati tiljubles efter sin scoring i Milano tirsdag aften. Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix
Ansu Fati tiljubles efter sin scoring i Milano tirsdag aften. Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

I en alder af 17 år skrev FC Barcelonas Ansu Fati tirsdag historie i Champions League-kampen mod Inter.

Med sin scoring til 2-1, der blev den afgørende i Barcelonas sejr, blev Fati den yngste målscorer nogensinde i den prestigefyldte klubturnering.

- Det er en drøm. Alt virker bare til at gå så stærkt. Jeg må bare gribe hver en chance, jeg får. Men man kigger bare rundt og tænker: "Hvad er det, jeg har gjort?

- Jeg kombinerede med Luis (Suarez, red.), og da jeg scorede, blev stadion stille. Jeg forstod det slet ikke og tænkte: Hvad har jeg lige gjort? Men jeg er super glad, siger han ifølge uefa.com.

Ansu Fati kom ind i anden halvleg på et Barcelona-hold, der stillede op i kampen med et reservespækket mandskab uden profiler som Gerard Pique og Lionel Messi.

Det skyldtes, at Barcelona allerede før kampen var sikker på at snuppe førstepladsen i gruppen uanset udfaldet af kampen mod Inter.

Omvendt skulle Inter bruge en sejr for at sikre sig avancement i tilfælde af, at Dortmund vandt, som det tyske mandskab da også gjorde.

- At se Ansu Fati score var smertefuldt. Det dræbte os på enhver tænkelig måde, siger Inter-træner Antonio Conte efter nederlaget.

- Vi pressede på og skabte chancer for at komme foran 2-1. Jeg var også skuffet på vegne af fansene på San Siro. De støttede os fra start til slut og skabte en skøn stemning. Det skulle være endt anderledes, siger han.

Mens Barcelona og Dortmund er klar til ottendedelsfinalerne i Champions League, skal Inter spille knockoutkampe i Europa League i 2020.

Champions League-historiens yngste målscorere

17 år, 40 dage: Ansu Fati, FC Barcelona (mod Inter 10. december 2019)

17 år, 195 dage: Peter Ofori-Quaye, Olympiakos (mod Rosenborg 1. oktober 1997)

17 år, 216 dage: Mateo Kovacic, Dinamo Zagreb (mod Lyon 7. december 2011)

17 år, 218 dage: Francesc Fábregas, Arsenal FC (mod Rosenborg 7. december 2004)

17 år, 218 dage: Bojan Krkic, FC Barcelona (mod Schalke 04 1. april 2008)

17 år, 241 dage: Martin Klein, Sparta Prag (mod Panathinaikos 27. februar 2002)

17 år, 263 dage: Breel Embolo, FC Basel (mod Ludogorets Razgrad 4. november 2014)

17 år, 300 dage: Aaron Ramsey, Arsenal FC (mod Fenerbahce 21. oktober 2008)

17 år, 322 dage: Karim Benzema, Lyon (mod Rosenborg 6. november 2005)

18 år, 44 dage: Alex Oxlade-Chamberlain, Arsenal FC (mod Olympiakos 28. september 2011)

Se også: Kæmpe Liverpool-forløsning

Se også: DR-profil skifter til konkurrent

Se også: AaB hyrer ny fodboldchef

Politiet trak knipler, da FCK og Malmö mødtes i 2005. Flemming Østergaard anklagede de svenske fans for selv at være skyld i ballade. Siden blev de frikendt af statsadvokaten. Flemming Østergaard har aldrig officielt sagt undskyld til de svenske fans. Foto: Jan Sommer, Polfoto. FC København - 10. dec. 2019 - kl. 13:47 Trods frygt for uro: Derfor flytter politiet ikke FCK-brag

3 kommentarer
Vis kommentarer