Hundedyrt! Bayern-fans boykottede Champions League-start

I opgøret mellem Arsenal og Bayern udeblev de tyske udefans fra kampen i de første fem minutter for at protestere mod høje billetpriser

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Champions League

De seere, der havde valgt at tune ind på TV3+ for at se Arsenal-Bayern i Champions League tirsdag aften, studsede nok ved, at der på udebaneafsnittet på Emirates Stadium i de første minutter var helt tomt.

Først da stadionuret havde rundet de fem minutter, begyndte de rød-klædte München-fans at dukke op for at støtte deres hold.

Hele optrinnet var dog planlagt.

I sidste uge bebudede en Bayern-fanklub, at de ville boykotte starten af opgøret for at vise deres utilfredshed med de stigende priser for udebanefans i Champions League. Især i England må fans betale i dyre lommer for at se deres yndlingshold spille.

Kæmpedrop skabte Arsenal-sejr

Som Bayern-fan måtte man punge ud med 64 britiske pund, hvilket svarer til 650 danske kroner, for at se de tyske mestre spille på Emirates. Den samlede pris endte dog på 750 kroner med gebyrer og fragt.

Og det er for dyrt. Alt for dyrt ifølge Bayern-fansene.

Derfor havde de sat et banner op i de første minutter af opgøret ved udebaneafsnittet, hvor de gjorde opmærksom på sagen.

- 64 pund for en billet, men uden fans er fodbold ikke en krone værd, stod der skrevet.

Bayern-supporterne havde allerede sidste torsdag bebudet en protest på en Facebook-side, hvor de argumenterede for boykottet.

- Denne prisudvikling gør, at det bliver umuligt for unge og resursesvage fans at se fodbold på stadion. Det ødelægger fankulturen, som er grundstenen i fodboldverden. I England er denne udvikling sket for længst, skriver de og tilføjer:

-  De første fem minutter i London vil vi vise, hvordan det kan ende med at se ud i fremtiden, hvis galskaben forsætter. Tomme sæder på stadion, ingen slagsange og ingen følelser. I de resterende 85 minutter ønsker vi at vise alternativet - og vise hvor vigtig en god fankultur er i fodboldverden, skriver de.

Verdens bedste erkender: Ja, gu fejlede jeg!

Da Bayern-fansene fandt deres pladser efter de første fem minutter, blev de da også mødt at klapsalver fra hjemmepublikummet.

Se protesten og Bayern-supporternes hyldest i videoen øverst i artiklen

Man kan godt forstå de tyske fans' forundring og vrede over de tårnhøje priser.

Som Bayern-supporter kan man erhverve sig et sæsonkort for 1055 kroner, og en enkelt billet til en Champions League-opgør på Allianz Arena kan købe for små 260 for en ståplads.

Til sammenligning må Arsenal-fans punge ud med 10.300 kroner for det billigste sæsonkort, mens en enkeltbillet til et opgør på Emirates varierer mellem 275 og 985 kroner.

Bayern Münchens træner Pep Guardiola blev spurgt til fans' protest ved pressemødet efter kampen.

- Boykot? Jeg lagde ikke mærke til det, da jeg fulgte med i kampen. Er billetterne for dyre? Jeg vil snakke med Wenger om det, så vi kan få billigere billetter næste gang. Vi vil tage godt imod Arsenal-supporterne i München med gode priser, sagde Guardiola med et smil på læben.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind