Da Besiktas tog imod Bayern München i Champions League onsdag, blev kampen afbrudt af en noget usædvanlig baneløber. I starten af anden halvleg fandt en vildfaren kat således vej til banen, og dommer Michael Oliver måtte stoppe opgøret, indtil den blev jaget væk fra grønsværen.
Og det kan nu få konsekvenser for hjemmeholdet.
UEFA har nemlig åbnet en sag imod Besiktas, hvor anklagen om 'utilstrækkelig organisation' relaterer sig direkte til den situation.
Derudover sigter UEFA også den tyrkiske klub for fanuroligheder, da klubbens tilhængere efter sigende har kastet genstande på banen og blokeret trapper. BBC rapporterer, at sagen vil blive afgjort den 31. maj.
Bayern endte med at vinde kampen 3-1, og de er dermed videre til kvartfinalerne med en samlet 8-1-sejr.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.