'Hvorfor lod I ham gå, United?'

Gianluigi Buffon er imponeret over sin holdkammerat, som kom til Juventus på grund af manglende spilletid i Manchester United. Og det forstår den italienske målmand ingenting af

'Hvorfor lod I ham gå, United?'

I aften møder Juventus Real Madrid. Her kan du se lidt optakt til aftenens brag.

Paul Pogba er en af de mest eftertragtede spillere lige nu, og han rygtes på ugebasis til forskellige europæiske storklubber.

Den 22-årige midtbanespiller kom til Juventus på en fri transfer for lidt under tre år siden efter et mislykket ophold i Manchester United, hvor han blandt andet blev frustreret over manglende spilletid.

Guardiola: Messi den bedste nogensinde

Men hans nuværende holdkammeratGianluigi Buffon forstår slet ikke, hvordan Manchester United kunne finde på at sige farvel til spilleren.

- Jeg har været i fodbold i mange år, men beslutningen af Sir Alex Ferguson og Manchester United om ikke at spille med Pogba og lade ham gå er en af de mærkeligste beslutninger, jeg nogensinde har set.

- Bare efter få træninger så vi, hvor god han var. Det kan ikke være den samme spiller, som de så i Manchester. Vi troede, at de måske havde brug for briller.

Bekendelse i Bayern: Umuligt at stoppe dem

- Jeg har aldrig set en spiller, som er så god på sin alder. Han er så stærk, så teknisk begavet og er en enestående allround-spiller, siger Buffon i et interview med Daily Express.