Vi har set ham gøre det for Danmark to gange - seneste med et fantastisk langskud under EM mod Rusland.
Men i Chelsea-trøjen skulle Andreas Christensen spille 137 kampe, før han kom på måltavlen.
I Champions League-kampen mod Malmö flugtede den danske verdensstjerne flot hjemmeholdet foran.
Målet og danskerens præstation i 4-0-sejren er efterfølgende blev bemærket.
Banens bedste
Lokalmediet Football London har Andreas Christensen som den bedste og giver ham karakteren 9/10.
'Endelig fik han scoret for Chelsea i sin 137. kamp for klubben, da han styrede Thiago Silvas indlæg i det 10. minut ind. En meget, meget stille aften i forsvaret, men det, han skulle gøre, gjorde han utrolig godt. Får en ekstra karakter for sit mål.'
Også avisen The Sun sender fine ord i den danske landsholdsspillers retning.
'Scorede sit første Chelsea-mål nogensinde, og det var som en angriber - en strålende afslutning. Han leverede en god indsats med et mål og var som altid rolig,' lyder vurderingen med den tilhørende karakter 8/10.
Flere andre Chelsea-spillere scorer samme karakter, men ingen får højere.
Fodboldmediet 90min har samme vurdering af danskeren og skriver, at det var 'et fantastisk første mål for Chelsea'.
'En helt solid indsats af danskeren. Et længe ventet mål, der satte 'The Blues' i gang,' skriver West London Sport og tildeler karakteren 7/10.
Chelsea har efter kampen lagt et billede op af deres danske målscorer.
En anden dansk landsholdsspiller - Joakim Mæhle - fik sig onsdag aften en kort snak med Cristiano Ronaldo efter CL-braget på Old Trafford. Læs mere her.