Hylder Eriksen efter storkamp: Burde spille i Real Madrid eller Barcelona

Christian Eriksen var med til at redde Tottenhams aften mod Juventus, og nu undrer medie sig over, hvorfor danskeren ikke spiller i en større klub

Christian Eriksen får stor ros efter sin præstation mod Juventus. Foto: Alessandro Di Marco/ANSA via AP)
Christian Eriksen får stor ros efter sin præstation mod Juventus. Foto: Alessandro Di Marco/ANSA via AP)

Christian Eriksen spillede en afgørende rolle i Tottenhams første 1/8-finale mod Juventus i Champions League i Torino.

Efter 71 minutters spil scorede den danske kreatør direkte på frispark til 2-2, og det blev også kampens resultat.

Den italienske avis Gazzetta della Sport var efter opgøret ude med kæmpe roser til den danske spiller og undrer sig over, hvorfor danskeren ikke spiller i en større klub.

- Christian Eriksen var langt den bedste på banen, og derfor er det meget uvist, hvorfor han ikke spiller i en stor klub som Real Madrid eller Barcelona, skriver avisen.

Den anerkendte skribent for det amerikanske medie ESPN Mark Ogden har også kun rosende ord om Eriksens præstation, hvor han mener, at danskeren løftede holdet.

- Eriksen var fantastisk i går. Hans præstation i går mindede lidt om Paul Scholes og Xavi i deres bedste tid, skriver Ogden til ESPN.

'Han var fremragende'
Tottenhams træner, Mauricio Pochettino, var også glad for Eriksens præstation.

- Jeg synes, at Christian (Eriksen red.) spillede en fantastisk kamp. Holdet præsterede godt, men han var fremragende, sagde Mauricio Pochettino efter kampen ifølge Goal.

Tottenham fik ellers en dårlig start på opgøret mod Juventus, da Spurs allerede var bagud med 2-0 efter ni minutter. Ifølge Tottenham-træneren viser holdets comeback, hvilken viljestyrke det engelske hold har.

- Det er sandt, at vi fik en dårlig start på kampen, men kampen viste, at vi er modne nok til at deltage i Champions League.

Rosen glæder måske danskeren ekstra meget, da Eriksen har fødselsdag 14. februar.

Tottenham spiller returopgør mod Juventus på Wembley 7. marts.

Se også: Chefen hylder Eriksen efter storkamp - så vigtig er han

Se også: Historisk: City-kreatør sætter vild rekord i Premier League

Se alle tirsdagens CL-mål her:

 

87 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere