Hylder hattrick-Ronaldo: 'Han er enestående'

TV3 Sports fodboldekspert Preben Elkjær overgiver sig til Cristiano Ronaldo efter portugiserens ufattelige målshow mod Wolfsburg

Cristiano Ronaldo leverede endnu en eminent indsats for real Madrid med et flot hattrick. Nu roser dansk angrebslegende portugiseren. (Foto: Paul White)
Cristiano Ronaldo leverede endnu en eminent indsats for real Madrid med et flot hattrick. Nu roser dansk angrebslegende portugiseren. (Foto: Paul White)

Flere fodboldfolk og såkaldte 'eksperter' har allerede dømt 31-årige Cristiano Ronaldo ude af den absolutte stjernetop.

Men Preben Elkjær er umiddelbart ikke en af dem. Den tidligere danske målmager og TV3 Sport-ekspert bestilte i hvert fald ikke andet end at rose topscoreren Ronaldo, efter han havde lavet hattrick mod Wolfsburg hjemme på Bernabeu og sendt sit hold videre til semifinalen.

Elkjær er fremme med de helt store superlativer om portugiseren, som nu er oppe 16 mål i denne Champions League-sæson, én scoring fra hans egen rekord fra sæsonen 2013/2014.

- Det er enestående, det han leverer. Vi står og taler om Zlatan, der ikke slår til i de store kampe. Men det gør Ronaldo igen. Det helt fantastisk, sagde Elkjær i det danske Champions League-studie umiddelbart efter Ronaldos målfest.

Se også: Han gjorde det igen: Tre kongekasser fra Ronaldo

Den danske ekspert og tidligere Verona-bomber mener, at Ronaldo-kritikerne kan pakke helt sammen.

- Nu har han altså socret 16 mål igen! Han er ved at smadre sin egen rekord igen. Det er så vildt det han laver. Det er helt vildt, han kan blive ved med at præstere år efter år. Han har så mange kritikere. Nu kan han bare gøre sådan her til alle kritikerne, siger Elkjær og laver en klassisk luk-munden-bevægelse med den ene hånd.

Det er langt fra kun Elkjær, der er i den farverige fodboldhimmel over Ronaldos seneste bedrift. Twitter er fyldt med anerkendende brugere, som hylder portugiseren:


- Har du brug for hjælp til noget? Så spørg Ronaldo, han ordner det for dig, skriver brugeren.


- Der kommer ingen anden spiller som Ronaldo. Så dedikeret og hårdtarbejdende! Giver alt for holdet. En ægte legende, skriver brugeren.


- Goal.com har bare at give Ronaldo 12 i karakter, skriver brugeren, selvom han nok godt ved, at mediet højest giver 10.


- I tilfælde af at jeg ikke har sagt det nok (tro ikke, at det er muligt at sige det nok), jeg elsker dig Cristiano Ronaldo, skriver brugeren.


- Ronaldo beviste lige, hvor han er den bedste. Cristiano Ronaldo er vanvittig. Jeg vil altid vælge ham frem for Messi, skriver brugeren.

Se Ronaldos flotte hattrick fra kampen mod Wolfsburg her:


Ronaldo har stadig tre mulige kampe at slå sin egen Champions League-målrekord i. To semifinalekampe og en mulig finale. 

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere