Hyldes i Holland: Lasse i kongerækken

Lasse Schöne har spillet sig ind i hjerterne hos Ajax-tilhængerne

Fodboldstatistiker Benjamin Leander og sportsjournalist Poul Ferdinand varmer op til aftenens brag i Amsterdam. Producer: Lasse Brøndal

Johan Cruijf Arena (Ekstra Bladet): Tidligere tiders danske skoleelever og nutidens hollandske Ajax-fans har en ting til fælles.

De skal lære den danske kongerække. I gamle dages folkeskole var det ikke så svært, når man først havde passeret middelalderen.

Christian, Frederik, Christian og så videre.

I Amsterdam har de danske konger andre fornavne. Her er det Søren, Frank, Jan og Michael, der har spillet sig ind i den hollandske fodboldhistorie med mindeværdige præstationer for den hæderkronede fodboldstolthed, Ajax. Og ja. En vis Christian med efternavnet Eriksen optræder også på listen over danske midtbanekonger i Amsterdam.

De danske midtbanekonger i Ajax

Søren Lerby, i Ajax 1975-83: Fem mesterskaber

Frank Arnesen, i Ajax 1975-83: Tre mesterskaber, en pokaltitel

Henning Jensen, i Ajax 1979-81, et mesterskab

Jan Mølby, i Ajax 1982-84: Et mesterskab, en pokaltitel

Michael Laudrup, i Ajax 1997-98: Et mesterskab, en pokaltitel

Christian Eriksen, i Ajax 2010-13: Tre mesterskaber, en pokaltitel

Lasse Schöne, 2012-: To mesterskaber, en pokaltitel

En liste, der i aften kan endnu et navn tilføjet. Lasse Schöne og holdkammeraterne er nemlig kun en kamp fra en eventyrlig finale i Champions League bare en sæson efter, at holdet røg ud i kvalen til Nicklas Bendtner og Rosenborg.

Og den 32-årige veteran har en stor aktie i den præstation, vurderer Sander Zeldenrijk, der er chefredaktør for det officielle Ajax-medie, Ajaxlife.

- Lasse har stadig kvaliteterne til at afgøre kampene for Ajax. Du kan sige, at det var et vanvittigt mål, han scorede i Madrid, men han har nogle særlige tekniske evner, og kan gøre noget, de andre ikke kan. Han er ved at komme op i årene, men Lasse er stadig meget vigtig, selvom han ikke spiller kampene til ende, fortæller Ajax-redaktøren, som trods de rosende ord ikke lægger skjul på, at Schöne næppe kunne vente længere på det, der kan blive karrierens største højdepunkt.

- Han er blevet utrolig vigtig, særligt i de europæiske kampe. Han er startet inde i rigtig mange kampe i denne sæson, men han bliver også oftere skiftet ud, hvilket er logisk på grund af hans alder. Det så man senest i den første semifinale, siger hollænderen og forklarer videre.

Lasse Schöne er et stort navn i Ajax. Foto: IMAGO
Lasse Schöne er et stort navn i Ajax. Foto: IMAGO
 

- I London blev kampen mere fysisk, da Sissoko kom ind, og så var der brug for spillere med mere power. Han er en af to kontrollerende spillere bag Donny van der Beek, og måske har kampene i Europa vist, at det kan være farligt, når holdet mister bolden, men han er stadig en rigtig god spiller, vurderer Sander Zeldenrijk, der ikke er i tvivl om, at Lasse Schöne ikke er den største dansker, som har optrådt i den berømte Ajax-trøje.

- Jeg har ikke selv set Lerby, Arnesen og Mølby, men da jeg begyndte i Ajax, havde vi Michael Laudrup.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Christian Eriksen er den bedste spiller af de to, men jeg er meget spændt på, hvordan han spiller, når han når den samme alder som Lasse har nu, lyder det fra redaktøren af Ajaxlife,

Danske semifinalister i Champions League/Europa Cup’en for Mesterhold

Johnny Hansen, Bayern München, 1974, 1976, to finalesejre

Allan Simonsen, Borussia Mönchengladbach, 1977, 1978, tabte finale, tabte semifinale 

Carsten Nielsen, Borussia Mönchengladbach, 1978, tabte semifinale

Birger Jensen, Club Brugge, 1978, tabte finale

Jan Sørensen, Club Brugge 1978, tabte finale

Henning Jensen, Ajax, 1980, tabte semifinale

Frank Arnesen, Ajax, 1980, tabte semifinale

Søren Lerby, Ajax, 1980, tabte semifinale

Kenneth Brylle, Anderlecht, 1982, tabte semifinale

Per Frimann, Anderlecht, 1982, tabte semifinale 

Lars Bastrup, Hamburger SV, 1983, vandt finale

Henrik Andersen, Anderlecht, 1983, tabte semifinale

Morten Olsen, Anderlecht, 1983, tabte semifinale 

Lars Lunde, Bayern München, 1987, tabte finale

Ivan Nielsen, PSV Eindhoven, 1988, vandt finale

Søren Lerby, PSV Eindhoven, 1988, vandt finale

Jan Heintze, PSV Eindhoven, 1988, vandt finale

 

 

Brian Laudrup, Bayern München, 1991, tabte semifinale

Brian Laudrup, AC Milan, 1994, vandt finale

Michael Laudrup, FC Barcelona, 1994, tabte finale

Peter Schmeichel, Manchester United, 1997, 1999, tabte semifinale, vandt finale

Jon Dahl Tomasson, AC Milan, 2003, 2005, vandt finale, tabte finale

Thomas Helveg, AC Milan, 2003, vandt finale

Martin Laursen, AC Milan, 2003, vandt finale

Jesper Grønkjær, Chelsea, 2004, tabte semifinale

Daniel Agger, Liverpool, 2007, tabte finale

Nicklas Bendtner, Arsenal, 2009, tabte semifinale

Lasse Schöne, Ajax, 2019, ?

Kasper Dolberg, Ajax, 2019, ?

Rasmus Nissen, Ajax, 2019, ?

Christian Eriksen, Tottenham, 2019, ?

Uanset, om vi spiller os i finalen eller ej, så har Lasse været utrolig vigtig med sin erfaring. Det var han allerede, da holdet spillede sig i Europa League-finalen, og jeg synes, at vi er de moralske vindere, hvis vi spiller os i finalen, siger Sander Zeldenrijk.

- Vi skal nyde momentet, for jeg er ikke sikker på, at det sker igen lige foreløbig. Men uanset, hvordan det går mod Tottenham, synes jeg, at vi har haft en fantastisk sæson. Det er ligesom VM i 1974. Det er ikke altid vinderne, man husker bedst bagefter, lyder det med klassisk hollandsk selvforståelse.

Sport og Spil Messis magiske milepæl: Så vild er han
Fuglsang kørte i favnen på sin kone, Loulou, da han krydsede stregen som vinder af forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège i april. Foto: Eric Lalmand/AFP/ Ritzau Scanpix. Sport og Spil Rolex og Porsche: Fuglsang bliver mangemillionær

27 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere