Ingen Atlético-spiller er god nok til Real Madrid

Gareth Bale mener ikke, at nogen Atlético-spiller kan komme på Reals hold – til gengæld figurerer waliseren ikke selv på ekspertens kombinerede 11’er

Cristiano Ronaldo og Real Madrid står for anden gang på tre år overfor by-rivalerne, Atlético Madrid. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo og Real Madrid står for anden gang på tre år overfor by-rivalerne, Atlético Madrid. (Foto: AP)

- Ingen Atlético-spiller er god nok til at komme på Reals hold, kom Gareth Bale for skade at sige til El Mundo Deportivo.

En bemærkning, som næppe virker nedkølende på stemningen før den store konfrontation i lørdagens Champions League-finale mellem Madrid-klubberne.

Føler Atléticos fans sig forhånede, kan de til gengæld hente oprejsning ved at gå ind på Sky Sport, som har sat sin spanske fodboldekspert til at sætte det stærkeste, kombinerede hold fra de to stjernebesatte trupper.

Guillem Balague har nemlig slet ikke waliseren med blandt sine foretrukne 11, der i en 4-3-3 formation ser ud som følger: Jan Oblak - Juanfran, Sergio Ramos, Diego Godin, Marcelo - Saul Niguez, Luka Modric, Koke - Antoine Griezmann, Karim Benzema, Cristiano Ronaldo.

Tag den Gareth.

Se også: Torres: Finalen bliver mit livs vigtigste kamp

Balague har i stedet taget Antoine Griezmann med på den position, og han kalder franskmanden for en Top 5-spiller i verden, ikke bare på grund af hans individuelle formåen men også for hans store bidrag til holdet.

Men hvordan ville du selv sætte dit Madrid-hold før aftenens finale? Hvordan vil du vægte den ene stjerne overfor den anden.

Vi medgiver, at det kan være svært at stille dem op direkte overfor hinanden, fordi spillestilen og formationerne er forskellige. Vi har dog valgt 4-3-3.

God fornøjelse og god finale!

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Spansk medie: Ronaldo forlænger med Real Madrid

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere