Ingen mål i Bendtner - må nøjes i CL-kval

Der var ingen mål i Nicklas Bendtner, da Rosenborg fik 1-1 ude mod Dundalk i Champions League-kvalifikationen

Foto: AP
Foto: AP

En scoring gav Rosenborg et nogenlunde godkendt resultat onsdag aften ude mod irske Dundalk i Champions League-kvalifikationen.

Opgøret var første kamp i anden runde på vejen mod at nå med i gruppespillet, som er den norske klubs helt store mål.

Selv om resultatet 1-1 langtfra var prangende, så kan Rosenborg tage imod i returopgøret vel vidende, at klubben har scoret på udebane.

Danske Mike Jensen og Nicklas Bendtner kunne juble i første halvlegs 44. minut, da et Rosenborg-frispark mellem venner og fjender endte hos Tore Reginiussen, der fik prikket bolden i mål.

Havde afslutningen været lidt yderligere, havde Bendtner nok sparket bolden i mål, da den danske angriber var fulgt med frem og i løb var klar til at afslutte på målstregen.

Nicklas Bendtner var i det hele taget hovedpersonen op til opgøret.

Dundalk havde ifølge vg.no mistet en rapport udarbejdet af en scout om Rosenborgs danske stjernespiller.

Rapporten var tabt på gaden, og senere blev den publiceret på Twitter.

I rapporten lød det blandt andet, at danskeren ikke er hårdt arbejdende, og at Dundalk derfor godt kunne bygge spillet op via sin back.

Hjemmeholdet kom da også foran 1-0 i opgøret, da David McMillan lumsk drejede bolden i mål for Dundalk efter 18 minutter, men mere blev der ikke scoret i kampen.

Malmö FF tog hjemme imod Vardar i samme turnering, og her endte opgøret 1-1.

Lasse Nielsen og Anders Christiansen var begge med i startopstillingen for svenskerne.

Officielt: FCN sælger topscorer - her er prisen

Pavlovic' hattrick-show: Bombede FCK videre

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.