Inviterede fans til træning: Blev mødt af hån og skældsord

Det gav bagslag for Paris Saint-Germain at invitere 500 fans til at overvære holdets træning søndag

Thiago Silva og Kylian Mbappe var begge nedtrykte efter det utrolige nederlag til Manchester United. Foto: Franck Fife/Ritzau
Thiago Silva og Kylian Mbappe var begge nedtrykte efter det utrolige nederlag til Manchester United. Foto: Franck Fife/Ritzau

Ord som 'skamfuld', 'vattet' og 'respekter os' mødte Paris Saint-Germain-spillerne, da de søndag mødte op til træning.

Ordene var malet med graffiti af holdets egne fans, og de 500 fans, der var inviteret til at overvære træningen, råbte skældsord efter spillerne, da de trådte ind på banen.

- En flok svin. Vis os jeres nosser, lød det fra tilskuerne.

Anfører Thiago Silva og forsvarsspiller Marquinhos forsøgte at berolige tilskuerne, men det fik blot fansene til at råbe endnu højere.

Dermed gav det bagslag for PSG at forsøge at få lidt støtte fra sine fans, efter at holdet i sidste uge overraskende tabte hjemme med 1-3 til Manchester United i ottendedelsfinalen og røg ud af Champions League.

Nederlaget var ekstra pinefuldt, da franskmændene havde vundet den første kamp i England med 2-0, og United først scorede målet til 3-1 på straffespark langt inde i overtiden.

Nederlaget betød også, at PSG blev det første hold i historien til at vinde den første kampe på udebane med 2-0 og derefter ryge ud af turneringen.

Selv om holdet fører den franske liga, kan PSG-angriber Kylian Mbappe til dels forstå frustrationen fra holdets fans.

- Helt ærligt er det svært at give den (ligaen) så mange tanker, fordi Champions League var vores mål. Stadionet var fyldt til en storslået begivenhed, og vi ødelagde festen.

- Vi havde ikke lyst til at ødelægge det, men til sidst gjorde vi det, siger han.

Landsholdsfodbold - 11. mar. 2019 - kl. 13:22 Flere overraskelser i Danmarks EM-trup

Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 5. mar. 2019 - kl. 13:43 Neymar flirter med Real Madrid

Se også: Nu taler Mourinho om Solskjær: - Utroligt

Det var Marcus Rashfords første straffespark for United - han satte det usvigeligt sikkert ind. Og Romelu Lukaku blandede sig ikke... Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 7. mar. 2019 - kl. 09:36 Danske eksperter uenige: Der VAR ikke straffe

Se også: Neville: Solskjær får jobbet

3 kommentarer
Vis kommentarer